Annonce
Sønderborg

Kommunen går til regeringen for at få ændret regler om ydelser

Sønderborg Kommune vil ikke uden videre acceptere en afgørelse fra Ankenævnet. Arkivfoto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune skal udbetale over 90.000 kroner til en borger på ressourceforløbsydelse, og yderligere 17 sager skal gennemgås. Det er konsekvensen af en afgørelse fra Ankestyrelsen, der underkender den måde kommunen modregner pensioner i ressourceforløbsydelser. Sønderborg Kommune er uenig i fortolkningen af reglerne og går nu til KL og beskæftigelsesministeren.
Annonce

Sønderborg: En borger i Sønderborg Kommune skal have udbetalt mere end 90.000 kroner, og yderligere 17 borgere skal have deres sager gennemgået. Det er konsekvensen af en afgørelse fra Ankestyrelsen, der slår fast, hvordan private forsikringer skal modregnes, når en borger modtager ressourceforløbsydelse. Sønderborg Kommune er uenig med Ankestyrelsen og vil bringe sagen for beskæftigelsesministeren og Kommunerne Landsforening. Problemet opstår ved borgere, hvor den private forsikring forudbetales på første bankdag i måneden. For er den første i måneden en helligdag eller en weekenddag, så udbetales forsikringen i stedet sidste dag i måneden før. Dermed kan man nogle måneder få dobbelt udbetaling af ydelsen. Men ingen udbetaling i måneden efter, hvor man så kan få udbetalt den fulde ressourceforløbsydelse uden modregning. Det betyder, at nogen borgere ikke får modregnet hele deres forsikring - blot fordi deres forsikring udbetales den første i måneden.

- Det er meningsløst. Reglerne skal være lige for alle uanset om man får sine udbetalinger først eller sidst i måneden. Men vi må tage Ankestyrelsens beslutning til efterretning og gennemgår nu sagerne for alle omfattede borgere. Men vi vil samtidig kontakte beskæftigelsesministeren og Kommunernes Landsforening for at få ændret den her fortolkning, som er mod intentionen i loven. Ellers kan man i princippet lave en aftale med sit pensionsselskab om at få udbetalt sin forsikring én gang om året, og dermed få sin ressourceforløbsydelse uden modregning de resterende 11 måneder, siger formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Reglerne skal være lige for alle uanset om man får sine udbetalinger først eller sidst i måneden. Men vi må tage Ankestyrelsens beslutning til efterretning og gennemgår nu sagerne for alle omfattede borgere. Men vi vil samtidig kontakte beskæftigelsesministeren og Kommunernes Landsforening for at få ændret den her fortolkning, som er mod intentionen i loven.

Jan Prokopek Jensen (S)

Annonce

Lighed for alle

Hidtil har Sønderborg Kommune modregnet en eventuel forsikring i ydelserne for den måned forsikringsudbetalingen vedrører – og ikke i den måned, den reelt er udbetalt i. Dermed har borgerne haft en stabil indtægt, der ikke ændres fra måned til måned. Men den praksis har Ankestyrelsen nu underkendt. Det betyder, at en række udbetalinger nu gennemgås og korrigeres for andre borgere. - Alle skal naturligvis behandles efter reglerne, selvom Ankestyrelsens fortolkning i dette tilfælde ikke giver mening. Det er jo ikke meningen med loven, at nogle borgere skal have forskellige udbetalinger, bare fordi deres forsikringsselskaber udbetaler på forskellige dage. Derfor skal den her fortolkning ændres, så alle har lige vilkår, for det er vores opfattelse, at andre kommuner har samme praksis, siger næstformand i arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget, Niels Ole Bennedsen (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Beboere i den hårde ghetto: Vil ikke stemples som dovne og kriminelle

Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce