Annonce
Kolding

Kommunen gav dispensationer til ulovligt byggeri: Nabo er skuffet over systemet

Dorthe Schandorff fik aldrig mulighed for at forholde sig til naboens byggeri, før det stod der i 9,20 meters højde - to en halv meter højere end hvad naboen havde søgt om byggetilladelse til. Men ifølge Kolding Kommunes helhedsvurdering er der ikke tale om "uforventelige eller utålelige indbliksgener" eller andet, end hvad man må forvente. Foto: Søren Gylling
43-årige Dorthe Schandorffs nabo søgte om og fik lov til at bygge en tilbygning, der i følge tegningerne var 6,60 meter høj. I dag står der en bygning, som er næsten to meter højere. Nu har Dorthe Schandorff klaget til Planklagenævnet.

Kolding: - Jeg er så skuffet over systemet. Selvom det er min nabo, der har bygget til, så føler jeg, at jeg også har haft en byggesag selv. Mig er der bare ingen, der har hjulpet.

Dorthe Schandorff ser opgivende ud, mens hun kigger på alle de papirer, hun har printet ud de seneste år. Nu ligger de i sirlige bunker på spisebordet i hendes køkken i det lille, lave hus på Kærmindevej 17, hvor hun har boet siden 2008 med sin mand og deres otteårige datter.

Papirerne vedrører alle sammen den store, røde tilbygning, som den 43-årige frisørs nabo fik byggetilladelse til af Kolding Kommune i juni 2014.

6,60 meter høj skulle den være ifølge de tegninger, som naboen sendte ind til kommunen, og som var grundlaget for kommunens byggetilladelse. Kommunen mente ikke, at en nabohøring var påkrævet i sagen.

Annonce

Forløbet

  • 3. juni 2014 giver Kolding Kommune tilladelse til en tilbygning på Kærmindevej 19 på baggrund af tegninger, der viser en højde på 6,60 meter. Byggetilladelsen gives på betingelse af, at en landinspektør laver en afsætningsplan, som godkendes.
  • 26. september 2014 tillader kommunen en overskridelse af det særlige skrå højdegrænseplan på 8 cm. på baggrund af landsinspektørens opmålinger.
  • 7. december 2015 konstateres det, at der er bygget i 9,21 meters højde.
  • 8. januar 2016 meddeler Kolding Kommune tilladelse til, at byggeriet må være 8,5 meter højt svarende til byggeretten i bygningsreglementet. Her gives der desuden tilladelse til yderligere overskridelse af det skrå højdegrænseplan på 3 cm - nu 11 cm i alt.
  • 17. april 2016 konstateres det, at der er bygget i 8,57 meters højde.
  • 25. august 2016 tillader Kolding Kommune byggehøjden på 8,57 meter.
  • September 2016 klager naboen på Kærmindevej 17 over kommunens afgørelse til Statsforvaltningen.
  • 25. januar 2018 hjemsender Statsforvaltningen sagen til Kolding Kommune til fornyet behandling med den begrundelse, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til klagerens konkrete indsigelser og har anlagt en for generel vurdering.
  • 23. februar 2018 træffer kommunen ny afgørelse og fastholder sin retslige lovliggørelse.
  • 23. juli 2018 klager naboen igen over Kolding Kommunes afgørelse. Sagen ligger nu til afgørelse i Planklagenævnet i Nævnenes Hus, som har meddelt, at der kan være en ventetid på op til 24 måneder.

Alt for højt

Så det var lidt af et chok, Dorthe Schandorff fik, da træspærene i slutningen af 2015 blev sat på tilbygningen inde hos naboen knap tre meter fra skel mellem de to ejendomme.

Forståeligt nok, vil mange mene. For efter at hun havde skyndt sig at klage til kommunen, afslørede en landinspektørmåling, at byggeriet ragede helt op i 9,21 meters højde.

Kort fortalt skete der herefter det, at kommunen gav bygherren inde ved siden af tilladelse til at bevare huset - dog kun i 8,5 meters højde svarende til den almindelige byggeret i bygningsreglementet, så tagkonstruktionen måtte laves lidt om.

Og mens Dorthe Schandorff så hjælpeløst til, kom tilbygningen i røde sten til verden med en ny og lidt lavere tagkonstruktion og to smalle vinduer højt oppe på gavlen. Da bygningen stod der, bestilte den fortvivlede nabo en landinspektør igen.

Syv centimeter

Igen viste huset sig at være for højt.

Denne gang dog kun syv centimeter - nemlig 8,57 meter - og i sin efterfølgende afgørelse af Dorthe Schandorffs fornyede klage over vinduer og hushøjde, skriver kommunen, at "overskridelsen (...) ikke er af et omfang som væsentligt påvirker eller overskrider de indbliksmæssige kriterier som byggeretten har fastlagt".

Men en overskridelse er der altså tale om, fastslår kommunen i afgørelsen, som er fra 23. februar 2018.

Heri står der også, at "der er lagt vægt på, at der i flere omgange er sket overtrædelse af det, der er givet tilladelse til. Først ved overskridelse af byggetilladelsen og senere ved overskridelse af den højde, der er tilladt ved den efterfølgende lovliggørelse. Hensynet til retshåndhævelsen tilsiger derfor, at der ikke gives flere adgange til retlig lovliggørelse i sagen, og at der således ikke meddeles dispensation."

Men selvom "den opførte tagkonstruktion er i strid med bestemmelserne", og selvom kommunen vurderer, "at ejeren ikke har handlet i god tro ved byggeriets opførelse", så når kommunen alligevel frem til, at der ikke skal ske mere i sagen.

Kommunen vurderer nemlig, at "det ulovlige forhold er af et sådant omfang, at det ikke vil være proportionelt at kræve fysisk lovliggørelse, da udgiften ved fysisk lovliggørelse vurderes at være væsentlig større end den indvirkning, det har på det omkringboende og området".

Også fra haven bag sit hus føler Dorthe Schandorff, at nogle kigger på hende fra den store røde tilbygning i baggrunden. Foto: Søren Gylling

Afmagt

Det kan Dorthe Schandorff ikke acceptere.

- For jeg har kæmpet så meget. Så nu vil jeg da have "mine" syv centimeter, som hun siger næsten desperat.

Derfor har hun nu en klage liggende hos Planklagenævnet i Nævnenes Hus over Kolding Kommunes gøren, laden og vurderinger i sagen. Folketingets ombudsmand har hun også skrevet til.

- Jeg føler mig megauretfærdigt behandlet. Min retsfølelse og min tro på systemet er faldet så meget, og jeg er så sur og skuffet, siger Dorthe Schandorff.

Men hvis nu din nabo havde søgt om lov til at bygge op i 8,5 meter højde helt fra begyndelsen, så havde han sandsynligvis fået lov?

- Jamen, så havde vi da lavet larm og kæmpet imod det lige fra starten og måske på den måde haft en chance for at påvirke det, siger Dorthe Schandorff, som også er træt af, at sådan en sag skaber uvenskab og fjendskab.

For slet ikke at tale om påvirkningen af hendes privatliv.

- Det er herhjemme, jeg skal finde energi og ro til at lade op. Nu har jeg i stedet brugt en masse energi på at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er en kæmpe afmagtsfølelse, og nu føler jeg altid, at nogen glor ned på mig, når jeg er udenfor, siger hun og kigger op på vinduerne i den store, røde nabobygning.

Dorthe Schandorffs nabo har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Tilbygningen er lige så stor som et egentligt hus. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce