Annonce
Aabenraa

Kommunen har reageret: Bump skal stoppe ræs ved promenade

Et trapez-bump ved strandpromenaden i Aabenraa skal forhindre, at der bliver kørt ræs. Foto: Henrik Dürr
Et bump og tavler med hastighedsbegrænsning skal forhindre, at der bliver kørt ræs ved strandpromenaden i Aabenraa.
Annonce

Aabenraa: For to uger siden fik JydskeVestkysten en henvendelse fra Lana Jakobsen fra Skærbæk. Sammen med sin mand har hun gennem flere år haft en båd liggende ved sejlklubben i Aabenraa, men en gruppe unge har gjort, at det føles knap så hyggeligt.

Problemet, som ikke kun Lana Jakobsen har gjort opmærksom på, er, at der især i weekenderne er en gruppe unge, der kører ræs ved strandpromenaden, og frygten går på, at det ender med en ulykke. Lana Jakobsen har været i kontakt med nogle af de unge, men de griner bare ad hende.

Nu har Aabenraa Kommune reageret på problemet, og i fredags blev der etableret et såkaldt trapez-bump midtvejs på den strækning, hvor der bliver kørt stærkt. Det håber kommunen kan være med til at få farten sat ned, eller at de unge måske ligefrem mister lysten til at køre på den strækning ved strandpromenaden i Aabenraa.

- Jeg har forståelse for, at der er nogle borgere, der har følt sig utrygge, og det her er vores bud på at minimere generne. Der er ikke nogen nemme løsninger, og nu må vi se, om det hjælper, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V).

Jeg forstår godt, at de unge har brug for et sted, men strandpromenaden er et dumt sted.

Lana Jakobsen, bådejer

Annonce

Håber det bedste

Foruden et bump vil der også blive sat et skilt op ved indkørslen til lystbådehavnen, der indikerer en hastighedsbegræsning på 40 kilometer i timen. Skiltet er endnu ikke sat op, men det er lige på trapperne.

Initiativerne fra Aabenraa Kommune falder i god jord hos Lana Jakobsen, men der er selvfølgelig ingen garanti for, at de hjælper.

- Jeg er glad for, at der er blevet reageret fra kommunens side. Nu er vi spændte på, om det hjælper. Vi håber det bedste, og vi tror på det. Det skal man jo, siger Lana Jakobsen.

Bådejeren fra Skærbæk forsøger også at se det hele fra de unges side, og som hun siger, så har hun også selv været ung en gang og kunne lide at køre stærkt.

- Jeg forstår godt, at de unge har brug for et sted, men strandpromenaden er et dumt sted, siger Lana Jakobsen.

Annonce

Et effektivt bump

Hos Aabenraa Båd Club, der har været i dialog med kommunen om problemerne ved strandpromenaden, er man også godt tilfreds med de tiltag, der nu næsten er ført ud i livet.

- Jeg synes, det er dejligt, at Aabenraa Kommune har reageret, siger Morten Hansen, der er formand for Aabenraa Båd Club.

Formanden for Aabenraa Båd Club har da også allerede prøvet at køre over bumpet, og det er ikke smart med for høj en hastighed.

- Man skal ikke køre over bumpet med mere end 30 kilometer i timen, er min vurdering. Det er et effektivt bump, siger Morten Hansen.

Derfor er han også rimelig overbevist om, at bumpet er et godt middel til at få sat en stopper for det, som nogen har kaldt for vanvidskørsel.

- Jeg er glad for foranstaltningen, og jeg kan ikke forestille mig, at det ikke har en effekt, siger Morten Hansen.

Ifølge drift & anlæg i Aabenraa Kommune kommer det nye bump og skiltet med hastighedsbegrænsing til at koste omkring 63.000 kroner.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Lone må lukke ned for bryllups-biks i tre uger: Overnatningsmuligheder på Fanø er revet væk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce