Annonce
Esbjerg

Kommunen investerer i børn og unges drømme og mål

Formand for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K).

Kultur & Fritidsudvalget har sagt ja til en fire-årig aftale med foreningen Barndrømmen, så skoler og børnehaver får adgang til kunst og kultur på en anden måde.

Esbjerg Kommune: Børn og unge skal have mod til at drømme og træne kompetencer til at handle på deres drømme og mål.

Det er hele meningen med foreningen Barndrømmens socialkulturelle indsats, Go Creative, og nu cementerer Kultur & Fritidsudvalget - sammen med Børn & Familieudvalget, der mandag behandler sagen - samarbejdet om Go Creative, så elever på alle skoler og i alle børnehaver i Esbjerg Kommune får tilbud om at deltage i en fire-årig periode.

Barndrømmen har tidligere afviklet flere kulturaktiviteter og koncerter i Esbjerg Kommune og 52 skoleklasser i Esbjerg Kommune har allerede været aktive i Go Creative. Initiativet tager udgangspunkt i, at kunst- og kulturaktiviteter kan være en alternativ indgang til læring og trivsel og retter sig mod skoleelever og de ældste børn i dagtilbud.

- Det er et rigtig godt projekt, som vi allerede har gode erfaringer med, og som vi gerne vil bygge videre på, siger udvalgsformand May-Britt Andrea Andersen (K) om beslutningen, der i kroner og øre koster Esbjerg Kommune 300.000 kroner årligt

Sagen kort


  • Samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Go Creative vil være en særligt fokuseret del af en landsdækkende indsats, som lige nu har skoler med i 78 ud af landets 98 kommuner.
  • Det landsdækkende projekt har indhentet tilsagn om fondsstøtte på knap to millioner kroner, og foreningen Barndrømmen forventer yderligere fondsstøtte på 5,9 mio kr. Omkostninger til aktiviteter i Esbjerg Kommune vil årligt beløbe sig sig til ca. 800.000 kr., men Esbjerg betaler heraf 300.000 kr. årligt - alt i alt 1,2 millioner kroner for de fire år.

Socialt mobil

Go Creative omfatter lige nu to ligestillede undervisningsforløb for skoler. I det første forløb arbejder børnene og de unge med at sætte ord og begreber på drømme og mål med udgangspunkt i konkrete kreative og kunstneriske opgaver. I det andet forløb arbejder børnene og de unge med deres handlingskompetencer, hvor de i fællesskab skal beslutte sig for samt planlægge for eksempel en social indsats og føre den ud i livet. I forhold til dagtilbud skal der nu udvikles særlige tilbud rettet mod de yngste.

Projektet har til hensigt at afprøve, om man ved hjælp af en stærk kulturel indsats, hvor børn og unge arbejder med kulturelle og kreative læringsforløb i skole og dagtilbud, kan styrke deres tro på egne evner og dermed forbedre deres muligheder i livet og flytte sig socialt. Det bliver Pædagogik & Undervisning, der bliver tovholder i Esbjerg Kommune.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Sydjylland For abonnenter

Dyrehospital frygter bølge af aflivninger: Familier købte under corona hunde i vildskab - nu græder granvoksne mænd, når de sender dem retur

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce