Annonce
Kolding

Kommunen kan ikke sige nej til økologisk drift

Det her foto har en af de plagede naboer taget en time efter, at han kom hjem fra arbejde og åbnede terassedøren. Foto: Morten Høgsberg
Ifølge husdyrbrugsloven kan Kolding Kommune ikke stille vilkår om fluer i en tilladelse til økologisk drift. Til gengæld kan kommunen hjælpe med at bekæmpe sådan en flueplage, og det er man i fuld gang med i Skanderup, fortæller biolog.
Annonce

Skanderup: Hvis Kolding Kommune i morgen får en ny ansøgning om at omlægge et konventionelt svinebrug til økologisk drift i lighed med den nye bedrift på Smedegyden 9 i Skanderup, så bliver svaret ja. Også selvom den økologiske drift har medført, at naboerne er ved at blive vanvittige af en ekstrem mængde af fluer fra svinebruget.

- Vi kan ikke undlade at give tilladelsen. Det skal vi i henhold til husdyrbrugloven, når alle lovens parametre er opfyldt, og det er de her. Loven er bygget op sådan, at der er nogle specifikke krav, der skal være overholdt. De handler om sådan noget som lugt, ammoniak og støj, men vi kan ikke stille vilkår om fluer, forklarer biolog Marianne Yde fra Landbrug og Lokaludvikling i by- og udviklingsforvaltningen.

Hun afviser dermed, at nogle har sovet i timen ved at udstede tilladelsen til økologisk drift på Smedegyden med udendørs griseverandaer meget tæt på beboelse.

- Selv hvis vi mener, at det var en dårlig idé, kan vi ikke tage hensyn til det. Så skal loven først laves om, forklarer Marianne Yde.

Vi skal have fundet en løsning. Det ønsker landmanden også selv, og jeg er fortrøstningsfuld. Men det sker ikke over natten.

Marianne Yde, biolog, Kolding Kommune.

Annonce

Kan kun hjælpe

Som tilsynsmyndighed kan Kolding Kommune dog gøre noget for at hjælpe landmanden med at fjerne flueplagen, der kun må bekæmpes biologisk og mekanisk - men ikke med gift og kemikalier - fordi landbruget er økologisk. Og der er for længst sat ind med rovfluer og snyltehvepse, forklarer biologen, som påpeger, at det tager tid, før sådan en biologisk bekæmpelse virker. Der findes også endnu uprøvede muligheder for tekniske og mekaniske løsninger.

- Vi skal have fundet en løsning. Det ønsker landmanden også selv, og jeg er fortrøstningsfuld. Men det sker ikke over natten, siger Marianne Yde.

Hvis nu flueproblemet ikke løser sig, kan I så give påbud om, at landmanden skal lukke den økologiske svineproduktion?

- Det har jeg meget svært ved at forestille mig, for han har en lovlig, eksisterende produktion, og han ligger i landzone, der som udgangspunkt er landbrugets arbejdszone, siger Marianne Yde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Varde

Jobpatruljen fandt få problemer

Esbjerg

Hverdagen

Annonce