Annonce
Haderslev

Kommunen kræver 1,3 millioner kroner retur fra handicappet

Den 48-årige mand er "bundet" til en kørestol, som han styrer med en finger. Personen på fotoet har ikke noget med sagen at gøre. Arkivfoto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
En 48-årig mand med muskelsvind er tiltalt for grov økonomisk kriminalitet og dokumentfalsk, fordi han undlod at søge om at tage sin støtte med til Sydafrika i et år. Bagefter forsøgte han at dække over det.

HADERSLEV: En 48-årig svært handicappet mand er blevet tiltalt for grov økonomisk kriminalitet og dokumentfalsk. Haderslev Kommune har et erstatningskrav på over 1,3 millioner kroner i sagen.

Retssagen begyndte i sidste uge ved Retten i Sønderborg. Her trillede den tiltalte ind med sin store elektriske kørestol og med en hjælper ved sin side. Ifølge anklageskriftet har han uberettiget modtaget BPA-støtte (borgerstyret personlig assistance, red.) på 1.322.763,30 kroner, selvom han opholdt sig i Sydafrika i næsten et år.

Den slags støtte kan højest tages med til udlandet i én måned, og man skal søge kommunen om det først.

Da det blev opdaget, indsendte han et falskt rejsedokument for at dække over turen.

Alt det erkendte han stort set. Men alligevel nægtede advokat Peter Trudsø, at hans klient var skyldig:

– Der er nogle knaster i sagen, indledte han.

Annonce

Jeg kan bevæge min tommelfinger, når det er varmt. Når det er koldt; kan jeg ingenting.

48-årig mand med muskelsvind

Beløbets størrelse

Den ene gik på beløbet, for hvis hans klient ikke var berettiget til BPA, så ville han være berettiget til en anden støtte.

– Er det så 1,3 millioner kroner? Han har brug for personlig assistance 24 timer i døgnet; uanset om han er i Sydafrika eller i Aarhus.

Den tiltalte forklarede selv om sin sygdom.

– Jeg har muskelsvind. Jeg kan bevæge min tommelfinger, når det er varmt. Når det er koldt; kan jeg ingenting. Jeg fik hjælpeordningen på min 18-års fødselsdag.

Og om sit ophold i Sydafrika forklarede han.

– Jeg erkender, at jeg har rejst i perioden. Men jeg var hjemme i hvert fald to gange. Jeg forsøgte at fremstille det, som om jeg ikke havde været væk så længe, for det vidste jeg godt, at jeg ikke måtte.

Forklaringen var, at han lige var flyttet til Haderslev fra København. Og i det sønderjyske blev reglerne åbenbart taget mere bogstaveligt.

– (I København) var det ikke et problem, at jeg var væk i tre måneder. (I Haderslev) havde jeg flere gange spurgt min sagsbehandler. Hun afviste meget kategorisk, at jeg kunne være i Sydafrika. Svaret var, at jeg måtte forvente tre til seks måneders behandlingstid. Det kan jeg ikke vente på, i det jeg arbejder med.

Menneskerettigheder

Hvad han præcist lavede i Sydafrika, kom ikke frem, men han forklarede blandt andet om sit arbejde:

– Jeg har rejst meget. Jeg har arbejdet med menneskerettigheder ved den danske ambassade i Geneve. Jeg har leveret uddannelsesmateriale til Menneskerettighedskommissionen i mange år.

Og når han fik tilbud sådan et job, var svarfristen kort.

– Jeg skal kunne svare inden for 14 dage til en måned, om jeg kan hjælpe dem.

Hvem der var med hvor meget af det år i Sydafrika var lidt uklart. Men den tiltaltes bror var hyret som handicapmedhjælper, hans kone var også med, ligesom tiltaltes kone og søn. Derudover var endnu mindst én hjælper med.

Retssagen trak ud, da der opstod stor uenighed om reglerne for udbetaling af BPA-støtten, og sagen blev udsat.

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret personlig assistance, BPA

Fra borger.dk:

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

For at bruge BPA-ordningen skal du være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Hvis du overfører tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller forening skal du dog alene være i stand til at fungere som daglig leder/arbejdsleder for hjælperne.

Fra social- og indenrigsministeriets hjemmeside:

Borgeren kan tage sin BPA-ordning med til udlandet i op til en måned uden at søge kommunen om det forinden. Hvis opholdet i udlandet er længere end en måned, skal man søge kommunen om at tage BPA-ordningen med, før man rejser.

Ophold i udlandet kan fx være kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som borgeren ikke kan få her i landet.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce