Annonce
Varde

Kommunen letter presset: Genåbner toiletter på landets største kystdestination

Det var Birthe Bruun, formand for Blåvand Borgerforening, som bragte problematikken om de vinterlukkede strandtoiletter til torvs. Det har i første omgang medført, at toiletterne ved Hvidbjerg Strand senest den 30. november genåbnes. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Efter skriverierne i JydskeVestkysten om de vinterlukkede strandtoiletter er der i første omgang fundet penge til at genåbne toiletterne ved Hvidbjerg Strand.

Blåvand: Turisterhvervet og byrådet synger højt i samme kor om mere turisme i skuldersæsonen. Det er navnet for årstiden uden før højsæsonen. Mere turisme udenfor højsæsonen er den letteste måde at øge omsætningen og beskæftigelsen inden for erhvervet.

Det er ifølge mange lykkedes så godt i kystområderne i Varde Kommune, at det ikke længere giver mening at vinterlukke kommunens strandtoiletter. I landets største kystdestination, Blåvand, er samtlige strandtoiletter på nær det ved Blåvandshuk Fyr vinterlukket.

Blåvand Borgerforening, ProVarde, Hvidbjerg Strand Feriepark og flere byrådsmedlemmer råbte på den baggrund op, hvilket JydskeVestkysten skrev om forleden.

Det har gjort et så stort indtryk hos Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, at toiletterne på Hvidbjerg Strand senest den 30. november genåbnes.

- Nu er vi blevet gjort opmærksomme på problemet af borgerne. Vi har været hurtige og har fundet nogle penge, siger Preben Friis-Hauge.

31.000 kroner koster det ifølge Varde Kommune at holde toiletterne ved Hvidbjerg Strand åbne i vinterperioden. Til foråret vil han og resten af udvalget evaluere, om andre vinterlukkede toiletter også skal være åbne hele året.

Okay, det var da dejligt. Så kom der noget godt ud af det.

Formand Birthe Bruun, Blåvand Borgerforening

Sandkassen

Det var Birthe Bruun, formand for Blåvand Borgerforening, der rejste det presserende problem med vinterlukkede toiletter.

- Okay, det var da dejligt. Så kom der noget godt ud af det, siger Birthe Bruun om beslutningen.

Hun kan fortsat ikke forstå, at der ikke er toiletter ved Sandkassen mellem Blåvand by og Blåvandshuk Fyr. Et meget yndet udgangspunkt for en tur langs stranden. Også om vinteren.

Annonce

Inddrage Naturstyrelsen

Byrådsmedlem Henrik Vej Kastrupsen (L) undrede sig selv over, at mange kommunale strandtoiletter er lukkede om vinteren.

- Genåbningen ser jeg som en god beslutning. Vi er en af landets største spillere inden for dansk turisme, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Han opfordrer til ikke kun at kigge på strandtoiletterne.

- Der, hvor turisterne færdes, skal det være muligt at komme på toilet. Og udvalget bliver også nødt til at inddrage Naturstyrelsen, siger han.

Naturstyrelsens Blåvandshuk lukker også sine toiletter om vinteren. Blandt andet det helt nye ved Blochsgård.

Strandtoiletterne på en af Vestkystens mest besøgte strande - Hvidbjerg Strand - er faktisk kun midlertidige. Og de er til stor fortrydelse for mange lukket om vinteren. Men nu genåbner de efter pres fra lokalbefolkningen og turistbranchen. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce