Annonce
Sønderborg

Kommune lukker privat genbrugsplads: - Vi gjorde det sådan set ikke for at tjene penge

Mens der endnu var travlhed på de kommunale genbrugspladser. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Det private firma K.R. Schmatz & Sønner ApS nåede akkurat lige at åbne en genbrugsplads og tage imod borgeres affald, før Sønderborg Kommune fik lukket den. Firmaer må ikke drive genbrugsplads - det gør kommunen, der har lukket pladserne.

Sønderborg: Mens Sønderborg Forsyning har lukket de kommunale genbrugspladser, har virksomheden K.R. Schmatz & Sønner ApS åbner deres private genbrugsplads. Så folk har kunnet kommet af med for eksempel haveaffald. Men det er ikke tilladt, og Sønderborg Kommune har lukket smug-containerpladsen omgående.

- Vi er blevet bedt om af Sønderborg Kommune at lukke vores containerplads. Det gør vi naturligvis. Vi har fået at vide, at det er en kommunal opgave, og at vi ikke må drive containerplads, siger Heidi Schmatz, der er medejer af firmaet.

- Vi gjorde det sådan set ikke for at tjene penge, men for at hjælpe folk. Mange er jo frustreret over, at de går derhjemme og ikke kan komme af med deres affald. Kommunen nævnte også smittefare af coronavirus, men her må jeg bare sige, at folk har virkelig hørt efter. De har holdt afstand, og der har kun været en trailer inde ad gangen, siger Heidi Schmatz.

Annonce

Vi er blevet bedt om af Sønderborg Kommune at lukke vores containerplads. Det gør vi naturligvis. Vi har fået at vide, at det er en kommunal opgave, og at vi ikke må drive containerplads.

Heidi Schmatz, Schmatz & Sønner ApS

Giver ingen mening

Schmatz & Sønner nåede kun at holde åbent reelt torsdag, før kommunen ringede og fik lukket containerpladsen. Specialkonsulent Martin Frank Mogensen forklarer, hvorfor containerpladsen på Ellegårdvej blev lukket:

- Fordi borgerne skal bruge de affaldsordninger, kommunen har. Det står i affaldsregulativet. Vi har forståelse for, at folk bliver frustreret og irriteret over, at de ikke kan komme af med deres haveaffald lige nu. Men det giver jo ingen mening, at vi lukket vores genbrugspladser for at undgå, at borgerne smitter hinanden, og så åbner en privat aktør, siger han.

Dertil kommer, at Schmatz & Sønner ikke har de nødvendige miljøgodkendelser til at drive en genbrugsplads. De kommunale genbrugspladser blev lukket, da Kommunernes Landsforeninge besluttet, at de ikke var nødvendig infrastruktur. Borgernes husholdningsaffald og genbrugscontainere bliver stadig tømt, ligesom det vil være helt efter reglerne, hvis borgere bestiller en container til haveaffald, og får et vognmandsfirma til at køre det på en affaldsplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce