Annonce
Esbjerg

Kommunen opgiver mulighed for stor millionstøtte fra A.P. Møller-fond

Else Zippor, til højre, og hendes afdeling må opgive at søge millionstøtte til forbedring af et byggeri af et botilbud med 12 boliger til psykisk syge stofmisbrugere. Fotoet er fra nytårskuren for hjemløse i Esbjerg, hvor Else Zippor var frivillig hjælper. Foto: Martin Ravn
Fire millioner kroner til at forbedre og udvikle byggeriet af boliger til psykisk syge narkomaner er opgivet. Tidsplanen for at flytte misbrugerne fra Sjællandsgade til Uddannelsessletten i Gjesing ville skride.

Esbjerg: Forskønnelsen af et millionbyggeri til 12 psykisk syge narkomaner, så det vil passe ind i universitetsmiljøet i Gjesing er opgivet. Esbjerg Kommune har været for sent ude til, at det er realistisk at lave et fælles byggeprojekt mellem Esbjerg Kommune og en af landets allerstørste fonde.

Med 4,5 millioner kroner til såkaldte "sociale mursten" fra Den A.P. Møllerske Støttefond havde kommunen håbet på at få penge til at forberede og udvikle byggekvaliteten af de 12 boliger og samtidig skabe nogle unikke rammer for beboerne, så de kunne få det psykisk og fysisk bedre. Der var blandt andet planlagt en belysning, der fulgte beboernes døgnrytme.

Men både dette intelligente lys og andre ideer til at forbedre beboernes velvære og mindske deres misbrug, er nu opgivet.

- Vi vil gerne være med i et sådant projekt. Men vi har indset, at vi er for sent ude. Hvis vi skal have en sådan spiller som Den A.P. Møllerske Støttefond med, så skal vi have dem med meget tidligere i processen, siger social- og tilbudschef Else Zippor, Esbjerg Kommune.

Annonce

Vi vil gerne være med i et sådant projekt. Men vi har indset, at vi er for sent ude.

Else Zippor, social- og tilbudschef, Esbjerg Kommune

Trækker ansøgningen

Med de ønsker og krav, som fondens kom med i en forhåndsmelding på eventuel støtte, har vi valgt at trække ansøgningen om de 4,5 millioner kroner fra fonden, fortsætter hun.

Det blev politikerne i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om på det seneste udvalgsmøde.

- Folkene fra fonden er kommet med mange gode forslag til "sociale mursten", men vi var for langt i vores byggeplaner, da vi "inviterede fonden op til dans", fortæller social- og tilbudschefen.

Det ventes, at en ændring af kommuneplanen og ny lokalplan for området vil blive vedtaget i byrådet i efteråret, så byggeriet til nu samlet 18 millioner kroner kan sættes i gang.

Byggeriet af botilbuddet, der skal flytte beboerne fra det omstridte område i Sjællandsgade, hvor stofmisbrugere bor tæt ved ældreboliger, gennemføres derfor som oprindeligt planlagt.

Første gang er ikke sidste gang

Det er første gang, kommunen har prøvet at ansøge om til fondsstøtte til socialt byggeri, og i fremtiden kan Else Zippor sagtens forestille sig, at Esbjerg Kommune vil prøve at få penge til såkaldte "sociale mursten".

- Nu har vi lært, at hvis vi skal have en spiller med udefra, så skal vi have dem med tidligt i processen, så de kan bidrage med deres viden om at indrette botilbud eller lignende på en anden måde og understøtte den sociale indsats, siger Else Zippor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce