Annonce
Sønderborg

Kommunen sælger ud: Har du brug for en skov eller område til jagt?

Om et par måneder kan man nyde dette syn - og tilmed i egen skov, hvis man har lyst og penge til det. Foto: Colourbox
Sønderborg Kommune sælger ud af større og mindre naturarealer for at afprøve værdien af områderne og hente penge til byggemodning til nye parcelhusgrunde.
Annonce

Sønderborg: Kommunen har flere hundrede større og mindre arealer i form af skov- eller andet naturområde, som løbende sælges. Senest et skovområde på Nordals og et område til jagt nær Nybøl.

Hvad angår arealet i Nordborg er der tale om godt 17.000 kvadratmeter nær Nordborg Vandværk beliggende mellem Kirkegade og Kirkevænget. Arealerne er hovedsageligt bestående af skov og er en lille slugt mellem de to gader, som forbindes via et offentligt stisystem. Den offentlige stiforbindelse skal forblive offentlig tilgængelig.

Området er desuden fredsskov og er i gang med at blive registreret og tinglyst igennem Miljøstyrelsen.

Der er også en matrikel nær Nybøl til salg. Arealet er et landbrugsareal på over 13.000 kvadratmeter beliggende ud til Egernsundvej i Nybøl. Retten til jagt er fri til købers disposition fra udgangen af september 2020, står der blandt andet i udbudsmaterialet.

Annonce

Penge til byggemodning

- Salget er en politisk beslutning, som har sat en proces i gang, hvor vi afprøver salgbarheden af en række områder, forklarer ejendomskonsulent hos kommunens By & Ejendomme, Marianne Tychsen og tilføjer:

- Kommunen har flere hundrede større og mindre områder, hvor vi med udbuddet forsøger at omsætte jord til penge, som så igen investeres til byggemodning og sikre nye boligområder.

Det er det kommende beboelsesområde, Borggården i Nybøl, blandt andre et bevis på. Nybøl er blevet et meget attraktivt område til nyudstykning. Landsbyen ligger tæt på Sønderborg og motorvejsforbindelsen og har selv købmand, skole samt et aktivt forening- og fritidsliv med en stor grad af borgerinvolvering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

26 har haft covid-19 i Varde Kommune

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce