Annonce
Billund

Kommunen skal komme med forslag til et Grindsted uden p-vagter

29082007 Ringkøbing Nygade Parkeringsvagt Britta Olesen fra politiet i Holstebro går en af sine sjældne runder i byen. I løbet af hendes første time på fortovene var hun den glade giver af 8 hilsner fra politiet.. Denne bils ejer måtte af med enbøde for at parkere mod kørselsretningen Foto:Jørn Deleuran : jour: Helle Høst
Politikerne i teknik- og miljøudvalget skal i den kommende tid arbejde videre med et forslag stillet af Borgerlisten: Bilisterne skal ikke være nervøse for at få en p-afgift, når de parkerer i Grindsted, lyder forslaget.

Grindsted: Er det overhovedet nødvendigt med parkeringsvagter i Grindsted?

Står det til Borgerlisten, er svaret på det spørgsmål et rungende nej, og på listens foranledning er det derfor besluttet, at Billund Kommunes teknik- og miljøudvalg skal se nærmere på og komme med forslag til en model, hvor man kan se bort fra p-vagter i kommunens største by.

Parkeringsvagterne, der arbejder i Billund Kommune, er ansat af firmaet P-Nord, der er ejet af Aalborg Kommune. Det faktum behager ikke Borgerlisten.

- Vi mener ikke, der er behov for denne form for adfærdsregulering. Det er en indtægtskilde for Aalborg Kommune og til stor irritation og frustration for vores borgere og de turister og gæster, der alt for sjældent besøger os, argumenterede gruppeformand Ole Marcussen, da sagen var på dagsordenen i byrådssalen.

- Det er lidt trist, at man, efter at have handlet i midtbyen eller været til et arrangement i Magion, kommer ud og ser, at der sidder en hilsen i forruden. Det mener vi godt, at man kan gøre bedre, og derfor foreslår vi, at parkeringen bliver givet fri i Grindsted, tilføjede han.

Annonce

Det er lidt trist, at man, efter at have handlet i midtbyen eller været til et arrangement i Magion, kommer ud og ser, at der sidder en hilsen i forruden. Det mener vi godt, at man kan gøre bedre, og derfor foreslår vi, at parkeringen bliver givet fri i Grindsted.

Ole Marcussen, Borgerlisten

2000 p-bøder på et år

Når teknik- og miljøudvalget er kommet med sine forslag, vil sagen komme til debat og afstemning i byrådet. Noget tyder dog på, at Borgerlisten kan få vanskeligt ved at samle et flertal for at droppe parkeringskontrollen.

- Personligt er jeg ikke så bange for Grindsted midtby, men jeg kan blive det i forhold til Magion. Der har vi tidligere set, at det klumper til, når der har været store arrangementer. Det betyder måske ikke så meget, hvis der ikke sker noget, men beredskabet skal kunne komme frem, lød det fra formanden for teknik- og miljøudvalget, Per Nyhus (DF), mens borgmesteren påpegede, at der alene i 2018 blev udskrevet 2000 parkeringsafgifter i Billund Kommune.

- Et eller andet sted er der et behov for en kontrol, når man udsteder 2000 p-bøder på et år. Det er ret mange, sagde Ib Kristensen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce