Annonce
Kolding

Kommunen slettede tinglyste servitutter på 214 ejendomme ved en fejl: Nu er husejerne i Seest uenige om vejen frem

Det var Eigil Thomassen, der bor på Højbjergvej, som i oktober sidste år fik byggesagsafdelingens øjne op for den alvorlige fejl, som blev begået helt tilbage i 2015. Først i juli i år besluttede Kolding Kommune at informere de 214 husejere om, at servitutterne på deres ejendomme var blevet slettet - og tirsdag var de så inviteret til borgermøde om sagen. Foto: Ludvig Dittmann
Omkring årsskiftet er Kolding Kommune klar til at præsentere hundredvis af husejere i Seest for en plan for, hvad der skal ske, for at rette op på den kommunale brøler, som har resulteret i, at tinglyste servitutter på 214 ejendomme er slettet.

Kolding. - Ja, vi har klokket godt og grundigt i det. Nu er vi kommet her for at vende sagen med jer, og vi håber, at vi kan finde en løsning, alle bliver tilfredse med.

Sådan indledte Kolding Kommunes plan- og byggechef Jan Krarup Laursen et stort borgermøde på Bakkeskolen i Seest tirsdag eftermiddag, hvor op mod 100 af de 214 husejere, der er direkte berørt af kommunens brøler, var mødt frem.

Kort fortalt består brøleren i, at en sagsbehandler ved Kolding Kommune ved en fejl tilbage i 2015 kom til at slette to tinglyste deklarationer på i alt 214 ejendomme i Seest i stedet for kun på den såkaldte fyrværkerigrund, hvor der skulle laves en lokalplan for et nybyggeri.

Annonce

Først i oktober sidste år gik det op for kommunen, hvad der var sket, da en af de 214 husejere henvendte sig til byggesagsafdelingen med sin store undren over, at hans nabo havde bygget et skur helt op til skel. Det, vidste han, var i strid de gamle servitutter på ejendommene i området, for de foreskrev blandt meget andet, at småbygninger skal holdes 2,5 meter fra naboskel.

For sent

Men så lang tid efter er det for længst for sent at genskabe slettede servitutter.

Det vil nemlig kræve, at alle de 214 husejere er enige om det - og det er de ikke, viste tirsdagens møde - også fordi flere af dem i løbet af de seneste seks år købt hus i området i tillid til, at det er det almindelige bygningsreglement, der gælder i området, hvilket det rent faktisk også er efter massesletningen. Og så må man altså godt bygge småbygninger helt op til skel.

- Det smukkeste i verden var, hvis vi kunne skrue tiden tilbage og sætte servitutterne ind igen. Men det kan vi ikke uden alles underskrift. Så nu skal vi finde ud af, om vi skal forsøge det - eller om vi skal finde på noget andet, sagde Jan Krarup Laursen, der skitserede tre andre muligheder:

Et: At området fremover udelukkende styres af bygningsreglementet. To: At der laves en lokalplan, som lægger diverse begrænsninger ind på området. Eller tre: At husejerne finder sammen vejvis eller i grupper og aftaler nye servitutter, som gælder for deres ejendomme.

Annonce

Lille forskel

Mange af de fremmødte skældte ud over, at den alvorlige fejl overhovedet kunne ske, og her var svaret fra kommunens udsendte, at "det forstår vi heller ikke".

Til gengæld forsøgte de at berolige forsamlingen af husejere med, at skaden efter kommunens opfattelse ikke er ret stor, fordi de slettede servitutter og det gældende bygningsreglement samt anden lovgivning kun adskiller sig ved, at der uden servitutterne godt må opføres småbygninger i skel, og at der derudover også må holdes andre dyr end hunde og katte i området - for eksempel høns.

- Men der er masser af rotter i Seest, og andre husdyrhold end hunde og katte, giver rotter, lød en indvending fra en af husejerne.

En yngre kvinde og modstander af at genindføre de gamle servitutter, fastslog, at "vi har jo købt et hus, vi gerne vil have lov til at bestemme lidt over", mens en ældre beboer i området kaldte det "nonchalant og frækt", da en repræsentant fra Kolding Kommune i TV Syd i forbindelse med JydskeVestkystens afdækning af boligbommerten i forsommeren angiveligt havde givet udtryk for, at "det var revnende lige gyldigt, om servitutterne var der eller ej, fordi vi giver dispensationer fra dem alligevel".

Annonce

Løsningen

En af de fremmødte ville gerne vide, hvad forvaltningen hælder til som den rigtige løsning på miseren - og udløste mødets eneste grin med tilføjelsen:

- En lokalplan bestemmes jo politisk, og så kan alt jo ske.

Jan Krarup Laursen svarede, at han hælder mest til, at husejerne skal lade det almindelige bygningsreglement gælde for deres ejendomme i fremtiden, "fordi det giver jer mere frihed",  og så måske enkeltvis på nogle veje eller i vejlommer indbyrdes aftale særlige bestemmelser.

- Men vi er her for at lytte til, hvilken løsning I hælder til, sagde han og opfordrede alle med andre ønsker til at skrive til kommunen, hvorefter forvaltningen skriftligt vil præsentere alle husejerne for en konklusion. Det bliver formentlig i december eller januar.



Plan- og byggechef Jan Karup Laursen var i ilden i et par timer på Bakkeskolen, hvor op mod 100 husejere deltog i borgermødet om kommunens bommert. Foto Ludvig Dittmann

Sådan skete fejlen

  • Bommerten skete i forbindelse med, at to servitutter i 2015 skulle fjernes og erstattes af en lokalplan for blot to ejendomme i Seest, hvor der skulle opføres nyt udlejningsbyggeri efter fyrværkerikatastrofen.
  • Den pågældende byggesagsmedarbejder, der slettede servitutterne, tjekkede ikke den digitale 87 sider lange kvittering fra tinglysningen, da den kom tilbage til hende få timer senere.
  • I givet fald var fejlen blevet opdaget på det tidspunkt, hvor den stadig kunne nå at blive rettet.
  • Det løb er for længst kørt nu, hvor mange ejendomme er blevet handlet i området, og hvor det nu - på grund af, at servitutterne er blevet slettet - er det langt mere lempelige bygningsreglement, der gælder.
  • Derfor er småbygninger i skel nu helt lovlige på de 214 berørte matrikler.
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Vejen

Live kl. 19.45: Skal du til at betale mere i skat? Og hvordan går det med at få flere til at flytte til Vejen? Se med, når der er valgdebat fra Solar

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Kultur

12 portrætter fra hele verden: Maria Torp maler stærke kvinder og kloge mænd, der gør verden til et bedre sted

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Annonce