Annonce
Billund

Kommunen spiser 10 offentlige p-pladser i Grindsted

Billund Kommune vil nedlægge 10 ud af de 19 parkeringspladser, der ligger tæt på rutebilsstationen, og bruge dem som p-pladser til kommunalt ansattes tjenestebiler. Arkivfoto: Morten Pape

Grindsted: I løbet af den kommende tid bliver Grindsted 10 offentlige parkeringspladser fattigere. Billund Kommune har nemlig besluttet at inddrage halvdelen af parkeringspladserne på parkeringspladsen skråt over for Headspace (på hjørnet af Østergade og Østre Alle) for at bruge dem til kommunens eget personale.

Baggrunden er, at "Stationen", som ligger på Østergade 25, fremover skal bruges som fælles indmødested for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Det kræver en vis mængde parkeringspladser til tjenestebilerne, og da kommunen har bemærket, at de 19 parkeringspladser ikke er meget brugt i dagtimerne, er det besluttet at inddrage halvdelen af dem.

Faktisk kunne det være gået meget værre - det kunne være endt med, at samtlige 19 parkeringspladser var blevet nedlagt som offentlige pladser.

- Oprindeligt var forslaget, at alle parkeringspladserne skulle nedlægges, men vi blev enige om, at det var en god idé at sende forslaget i høring. Der kom fem høringssvar fra folk, som syntes, det ville være ret træls, hvis alle pladserne blev taget, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Der vil i nærmeste fremtid blive opsat en række nye skilte, der vil vise, hvordan reglerne for parkering fremover vil være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce