Annonce
Haderslev

Kommunen vasker hænder i rengøringssag

Trods heftig kritisk, så har Forenede Service stadig Haderslev Kommunes tillid. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Den heftige kritik som tre rengøringsassistenter for et par uger siden rejste af rengøringsselskabet Forenede Service, får ingen konsekvenser for selskabets aftale med Haderslev Kommune.
Annonce

HADERSLEV: - Jeg har holdt møde med driftsdirektør Tom Arnskov fra Forenede Service A/S. På mødet fremlagde Tom Arnskov relevant dokumentation for virksomhedens procedurer og håndtering af medarbejdernes ansættelsesforhold. På baggrund af den fremlagte dokumentation har jeg sluttet, at der ikke er anledning til yderligere skridt fra Haderslev Kommune overfor Forenede Service A/S.

Sådan lyder det i en mail fra Haderslev Kommunes kommunaldirektør Willy Feddersen i kølvandet på den heftige kritik, som tre navngivne rengøringsassistenter rejste i JydskeVestkysten for et par uger siden.

Deres oplevelser mens de gjorde rent på kommunale institutioner i Vojens var blandt andet var fyring ved første sygemelding, skældud, ikke varslet overarbejde og trusler om løntræk, og i kølvandet på artiklerne om de tre kvinder, fik JydskeVestkysten henvendelse fra flere medarbejdere, som havde samme oplevelser, men Haderslev Kommune er tilfreds med samarbejdet med Forenede Service.

- Det her handler jo om personsager, så der er grænser for, hvad vi som kommune kan sige. Men hvis man som ansat hos en af kommunens eksterne leverandører har brug for at fremsætte kritik overfor sine arbejdsgivere, opfordres de ansatte til at gøre brug af deres faglige organisation og eventuelt det arbejdsretlige system, lyder det fra Willy Feddersen.

Sagen kort

Brødtekst

Annonce

Fagforening har haft møder

Det er dog sin sag. Driftsdirektør Tom Arnskov understregede i forbindelse med artiklerne om kvindernes kritik, at selskabet kun havde en til to fagforeningsager om året. Både han og Willy Feddersen erkender dog, at et af branchens problemer er, at det er forholdsvist få, der er organiseret.

Ikke desto mindre kom det bag på flere tidligere medarbejdere og på den lokale 3F-afdeling, at Tom Arnskov kunne være overrasket over den kritik kvinderne fremsatte.

- Vi har måske ikke haft mange deciderede sager, men vi har haft flere møder med Tom Arnskov om problemer, som medlemmer har rejst. I den forbindelse synes jeg oftest, at vi har fundet fornuftige løsninger. Jeg troede faktisk, at problemet med den serviceleder som kvinderne omtalte var blevet løst, siger Anette Kiel Petersen, der på 3Fs vegne har kontakten til Forenede Service.

Annonce

Nyt selskab

Forenede Service afløses den 1. marts 2020 af KN Rengøring. Selskabet vandt udbuddet i den seneste runde, hvor der også blev stillet krav om, at man skulle oplyse, hvor lang tid man ville afsætte til de enkelte rum.

- Jeg ved godt, at når man googler KN Rengøring, så kommer der en lang liste af skrækkelige historier, men vi har været inde og researche hver historie, og vi er sikre på, at selskabet kan løfte opgaven på en ordentlig måde, lyder det fra Willy Feddersen, der fortsætter:

- Vi har i øvrigt og haft et godt samarbejde med Forenede Service A/S i de knap fem år, hvor Forenede Service A/S har udført rengøring i Haderslev Kommunes bygninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce