Annonce
Kolding

Kommunen vil bygge p-hus i midtbyen til 75 millioner

Det splinternye parkeringshus ved sygehuset i Vejle har 408 pladser, og det fylder pænt meget i landskabet i krydset ved Horsensvej og Nørrebrogade. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Når den nye bydel på Riberdyb og Holmsminde skyder op, vil Kolding Kommune bygge et p-hus med mindst 582 gratis og offentligt tilgængelige p-pladser, lover et flertal af politikerne. EL siger nej.

Kolding: Kolding Kommune vil finansiere og eventuelt selv bygge et parkeringshus med mindst 582 offentligt tilgængelige, gratis pladser i forbindelse med, at der i de kommende år skal udvikles en ny grøn bydel med 400-500 boliger på de nuværende p-pladser på Riberdyb og Holmsminde.

Det løfte vil Kolding Kommune afgive i det materiale, som følger med det kommende udbud af de store arealer, hvor Kolding Byråd vil have opført den nye bydel. Prisen for sådan et parkeringshus er i størrelsesordenen 75 millioner kroner, bekræfter borgmester Jørn Pedersen (V).

- Der er jo 582 parkeringspladser på arealerne i dag, og de er altid tæt besat. Så når vi inddrager to frygteligt meget besatte p-pladser, bør enhver kunne se, at det er vigtigt, at vi får nogle nye i stedet for. Allerede i dag er der et helt åbenlyst underskud af p-pladser i midtbyen, siger han.

Men har Kolding Kommune råd til at bruge 75 millioner kroner på et p-hus?

- Det betyder jo, at udviklingen af den nye bydel Kolding Å kan blive et projekt, som ender i nul, og at vi ikke putter 100 millioner kroner i kassen fra grundsalget. Men det ser vi åbent ind i, for det her handler ikke om at få en indtægt fra et grundsalg, men om at udvikle området med boliger til 1000 nye borgere, som vil bidrage økonomisk til Kolding Kommune år efter år, siger Jørn Pedersen.

Annonce
Kassen er mere end tom, og det giver ingen mening at skære hårdt på omsorg, pleje, skoler og daginstitutioner for at bruge 75 millioner på gratis p-pladser.

Benny Dall, byrådsmedlem for Enhedslisten

EL siger nej

Enhedslistens Benny Dall vil som den eneste af økonomiudvalgets 10 medlemmer ikke acceptere, at kommunen investerer 75 millioner kroner i et parkeringshus, og han opfordrer til, at løftet om at bygge et kommunalt ejet p-hus bliver sløjfet, inden byrådet godkender de endelige udbudsvilkår på sit næste møde.

- For det første har Kolding Kommune ikke råd. Kassen er mere end tom, og det giver ingen mening at skære hårdt på omsorg, pleje, skoler og daginstitutioner for at bruge 75 millioner på gratis p-pladser. For det andet kommer p-pladserne til at fylde enormt meget og koste rekreative områder, begrænse mulighederne for ordentlige adgangsveje for bløde trafikanter og stjæle pladsen for alt det grønne, vi mangler så hårdt i bymidten, mener han.

Formand for byrådets trafikansvarlige udvalg, Jakob Ville (V), siger, at "selvfølgelig skal vi have p-pladser i midtbyen til vores handlende, besøgende, ansatte og borgere i almindelighed". Han oplyser, at kommunens seneste parkeringsanalyse viser et underskud på cirka 1000 parkeringspladser i bymidten.

- Det her er ikke et spørgsmål om velfærd eller p-pladser, men et spørgsmål om p-pladser og velfærd, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce