Annonce
Billund

Kommunen vil strege Sdr. Omme Multicenters gæld

Med ny model for tildeling af ressourcer bliver øget aktivitet i hallern honoreret. I selvejende haller tildeles ressourcerne ved øget foreningsaktivitet, mens de kommunale haller vil modtage flere ressourcer ved øget foreningsaktivitet. Arkivfoto: Joan Karlsen.

Sdr. Omme Multicenter bliver den økonomiske taber i ny model for tildeling af ressourcer til haller og stadions. Som plaster på såret vil kommunen fjerne centrets gæld.

Billund Kommune: Den gæld, som Sdr. Omme Multicenter har til et pengeinstitut, skal væk - og det vil Billund Kommune gerne sørge for.

Det er tanken med en ny model for tildeling af ressourcer til kommunens haller og stadions. En model, der har til hensigt i højere grad at skabe ensartethed og gennemsighed. Nogle lokale haller eller stadions kommer med den nye model til at få flere penge i kassen, mens andre står til at tabe.

Den, som uden sammenligning kommer til at lide den største økonomiske bet som følge af den nye model, er Sdr. Omme Multicenter. Cirka 225.000 kroner om året står Sdr. Omme Multicenter til at miste med den nye model, og derfor vil kommunen som et plaster på såret indfri den gæld på cirka 1,36 millioner kroner, som multicentret har til et pengeinstitut.

- Vi vil ikke trække tæppet væk under nogen. Det er slet ikke vores hensigt. Derfor har vi i børne- og kulturudvalget indstillet, at man indfrir multicentrets lån, siger Klara Lyskjær Noer (V), som er formand for børne- og kulturudvalget i Billund Kommune.

Annonce

Det får de i tilskud

Stadions i Grindsted: 552.700 kr. (0)Billund Idrætscenter inkl. stadion: 2.817.590 kr. (+102.252)

Hejnsvig Stadion: 321.003 kr. (-15.497)

Vorbasse Fritidscenter inkl. stadion: 1.887.335 kr. (+836)

Vesterhede Stadion: 56.451 kr. (-2249)

Sdr. Omme Multicenter inkl. stadion: 2.304.273 kr. (-224.626)

Magion inkl. Lynghallen: 4.699.787 kr. (-7609)

Teglgårdshallen: 439.997 kr. (24.446)

Stenderup-Krogager Stadion: 366.720 kr. (68.615)

Viadukthallen: 548.248 kr. (35.281)

Mikrohallen, Vesterhede: 64.320 kr. (22.113)

Tilskud til administration

De nye tilskud bliver beregnet ud fra forskellige parametre. Foruden at droppe alle tidligere indgåede særaftaler lægger modellen mindre vægt på byernes størrelse og mere vægt på antallet af kvadratmeter halvgulv og boldbane i hver enkelt by.

De selvejende institutioner kan desuden se frem til at få et administrationstilskud. De kommunale haller og stadions kan få lavet deres regnskaber hos kommunen, men den mulighed har de selvejende institutioner ikke. Derfor vil 450.000 kroner blive fordelt mellem de selvejende institutioner.

Ens vilkår for lokaleleje

For at ensrette vilkårene har kommunen desuden besluttet at yde 100 procent lokaletilskud til folkeoplysende foreningers brug af lokaler i de selvejende institutioner.

Dermed bliver foreningerne stillet lige, uanset om de bruger lokaler i kommunale eller selvejende institutioner.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce