Annonce
Varde

Kommunen vinterlukker toiletterne i Blåvand trods masser af turister

Det offentlige toilet ved Hvidbjerg Strand er et af mange, der lukker om vinteren. Og det møder kritik fra flere sider. Foto: Henrik Reintoft
Både Blåvand Borgerforening, ProVarde og Hvidbjerg Strand Feriepark vil have kommunen til at åbne de vinterlukkede offentlige toiletter ved strandene.

Blåvand: Det er med at holde sig, hvis man sammen med familien går en lang tur langs strandene ved Blåvand. Landets største kystdestination har med byrådets opbakning arbejdet målrettet efter at få langt flere turister uden for højsæsonen.

Og det er lykkedes. Alligevel lukker Varde Kommune fortsat ned for de offentlige toiletter om vinteren, på nær det ved Blåvands Huk.

- Byrådet vil gerne udvide sæsonen, og så lukker den ned på en så elementær ting som et toilet. Det er under al kritik, at man ikke kan finde en løsning, siger Birthe Bruun, der er formand for Blåvand Borgerforening.

Foreningen ser især gerne de offentlige toiletter ved Hvidbjerg Strand og Sandkassen åbne om vinteren. Sandkassen er parkeringspladsen mellem Blåvandshuk Fyr og Blåvand by.

Hun finder, at det er lille udgift med tanke på, at det nu nedrevne offentlige toilet i Oksbøl kostede under 40.000 kroner at drive om året. Hun ser ved selvsyn konsekvensen af de vinterlukkede toiletter.

- Vi kan se det, når vi har strandrensning. Så ligger der papir efter det. Er det det, vi vil byde turisterne?, spørger Birthe Bruun.

Vinterlukkede toiletter

  • Varde Kommune lukker en lang række offentlige toiletter i perioden mellem den 1. november og 31. marts.
  • Det er: Ved Sandkassen, Blåvand. Hvidbjerg Strand, Blåvand, Ho, halvdelen ved Vejers Strand, halvdelen i Børsmose, halvdelen ved Henne Strand, Houstrup, to ud af tre toiletter ved Nymindegab Strand, Kvie Sø og Nørre Nebel Anlæg.

Alle strande skal med

Den største turistaktør- og udvikler i Blåvand er Hvidbjerg Strand Feriepark, som netop har investeret i både et strandhotel og strandvillaer med det for øje at omdanne stedet til en helårsdestination.

- Der mangler bedre toiletter ved Hvidbjerg, og de skal også være åbne om vinteren, hvor der også er turister, siger direktør Steen Slaikjær fra Hvidbjerg Strand Feriepark.

Mange trængende strandgæster ved Hvidbjerg Strand spørger derfor om lov til at låne toiletterne ved restaurant Høfde4, der er en del af Hvidbjerg Strand Feriepark. Og det får de naturligvis lov til.

Det lå i kortene, at der i forbindelse med planerne for Det Blå Plateau ved Hvidbjerg Stand – et af statens kystnære projekter - skulle bygges toiletter. Men det ser ikke ud til at blive til noget.

- Gæsterne vil gerne have gode faciliteter tæt på stranden. Det gælder alle kommunens strande, siger Steen Slaikjær.

Annonce

Ikke godt nok

Ifølge direktør Finn Erik Kristiansen fra ProVarde er toiletforholdene vigtige hele året. Især da der i dag kommer langt flere turister uden for højsæsonen.

- Det er ikke godt nok, som det er i dag, siger Finn Erik Kristiansen.

Og han mener det virkelig. Selv fandt ProVarde i år penge til at holde Naturstyrelsens toiletter åbne på Hafnia-grunden. På mange måder helt uhørt.

Han vedgår, at de offentlige toiletter ved strandene er en kommunal opgave.

- Det kunne være, vi skulle finde en fælles løsning, hvis presset bliver for stort, siger Finn Erik Kristiansen.

En løsning, hvor både kommunen og de, der tjener penge på turisterne, deles om udgifterne til driften af toiletterne.

- Er det det, vi vil byde turisterne, spørger Birthe Bruun, der er formand for Blåvand Borgerforening, om de vinterlukkede toiletter. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Varde For abonnenter

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hundredvis af andre børnefamilier holder sommerferie på Sportellet her

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Billund

Bredsten Landevej spærret af alvorlig ulykke

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Varde For abonnenter

Anton er mere end en pyntehund: Han blev afgørende for Brittas genoptræning

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Annonce