Annonce
Læserbrev

Kommunens dårlige økonomi

Svend-Aage Dyrholm, Katsund 12, Haderslev

Læserbrev: Haderslev Kommune med landets 13 højeste skatte procent har dårlig økonomi, og en af årsagerne er alt for mange borgere er på offentlig forsørgelse. I forhold til Åbenrå og andre sammenlignelige kommuner bruger Haderslev mindst 50 mill. pr årmere på dette område. Det er nu også gået op for den ansvarlige for området, direktør Rune Larsson!

Det har han fundet tre grunde til:

1) Borgerne på offentlig forsørgelse er længere fra arbejdsmarkedet og dermed i længere tid på offentlig forsørgelse.

2) Virksomhederne efterspørger ikke borgerne.

3) Jobcentret er ikke dygtigt nok til at hjælpe borgerne ud af offentlig forsørgelse.

Direktøren siger, at opdagelsen blev gjort i 2018. Det kan man som borger i kommunen kun blive dybt forundret og rystet over, når man kan slå op i kommunens egne grafer og statistikker, og tydelig se, at problemet opstod for 10 år siden, og løbende er blevet værre de sidste fem til seks år, så det nu koster kommunen cirka 50 mio. kroner for meget hver år.

For langsom ud af starthullerne, siger Direktøren!

Ja det tør sandelig siges! Der blev sagt om ansættelsen af de 13 nye sagsbehandlere, at hvis de kunne få 80 ekstra borgere i arbejde de første år så var der løn tjent hjem! Det skete så slet ikke, udgifterne på området blev kun større.

Direktøren mener det er virksomhederne, der er nøglen til at få flere på offentlig forsørgelse i arbejde.

Ja, hvem i alverden skulle det ellers være? Måske er de 13 sagsbehandlere en fejlansættelse? Det var nok bedre at ansætte 13 virksomhedskonsulenter, der kan hjælpe borgerne med at finde de virksomheder, der kan og vil hjælpe disse borgerne i arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce