Annonce
Kolding

Kommunens jobbank med nødpersonale vokser langsomt

Kolding Kommune vil gerne have mange flere med i jobbanken, der skal være klar med nødpersonale, hvis der bliver brug for det. Arkivfoto: Søren Gylling
Nu har 44 reageret og sagt ja til Kolding Kommunes opfordring til at melde sig i jobbanken, som indgår i kommunens kriseberedskab.
Annonce

Kolding. Stille og roligt vokser Kolding Kommunes jobbank med mennesker, der tilbyder at stille sig til rådighed for kommunens kriseberedskab i tilfælde af, at coronapandemien udløser mangel på sundheds- og socialfagligt personale.

I løbet af weekenden og mandag reagerede 29 borgere positivt på den opfordring til at tilmelde sig jobbanken, som kommunen i weekenden slog op på de digitale platforme.

Her står der blandt andet: "Har du en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund og mulighed for at give en hånd med, håber vi at høre fra dig, fordi vores medarbejdere på senior-, sundheds- og socialområder kan få brug for flere hænder, når Covid-19 epidemien spidser til. Du er måske sygeplejerskestuderende, tidligere eller pensioneret SOSU-medarbejder, sygeplejerske eller du har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Hvis du har mange års erfaring fra plejesektoren uden at have en formel uddannelse, så vil vi også meget gerne høre fra dig".

Det er ikke helt så imponerende tal, som man kunne drømme om, men måske er nogle skrevet op i andre jobbanker.

Trine Andersen, HR-chef i Kolding Kommune.

Annonce

På tværs

Og det havde 29 altså reageret på frem til mandag eftermiddag. Dertil har 15 pensionerede medarbejdere nu meldt positivt tilbage på en direkte henvendelse til dem pr. mail. Mailen blev sendt ud til i alt 282 tidligere ansatte i sidste uge.

- Det er ikke helt så imponerende tal, som man kunne drømme om, men måske er nogle skrevet op i andre jobbanker for eksempel hos Region Syddanmark, siger HR-chef i Kolding Kommune, Trine Andersen.

Kommunen er nu i gang med at gennemgå alle de tilmeldte for kompetencer for at klarlægge, om nogle eventuelt er i risikogruppen for Covid-19.

- Og for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne kigger vi på tværs og samarbejder med regionen, så vi kan bytte arbejdskraft og stille personale til rådighed for hinanden. Det kan for eksempel være, at vi ikke kan følge med i ældreplejen på et tidspunkt, hvor sosu-assistenterne på sygehuset ikke har så meget at lave, forklarer Trine Andersen.

Jobbankens medlemmer får løn ifølge overenskomsten, hvis de bliver kaldt på arbejde, og kommunen kan hjælpe med pasning af børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Annonce