Annonce
Læserbrev

Kommunens ledelse: Magtarrogance

Annonce

LÆSERBREV: Med eksempler som perler på snor oplever vi ledelsen af vores kommune blive udstillet for misbrug af det mandat, som byrådet og vælgerne har udstyret dem med.

I den senere tid har vi fået kendskab til fifleriet med licitationen ved Oldtidsparken, forsøget på forfordeling ved Åved-lejemålet og nu her til allersidst forsøget på ansvarsflugt efter økonomisk kaos ved kommunens største byggeri gennem tiderne – skolen i Skærbæk.

Og ledelsens reaktion? Stilhed.

Ligeledes har den øverste ledelse med borgmester Henrik Frandsen i spidsen ansvaret for det administrative og politiske kaos, der opstår ved besvarelsen til Ankestyrelsen og henvendelser vedrørende sager om aktindsigt. Mistanken om manipulation og bedrageri ulmer fortsat. Også her fifles der med besvarelserne. Selv medlemmer af det folkevalgte byråd afskæres for muligheden for at få ren besked. De holdes udenfor. De holdes for nar.

Men hvem er det så, der afgør kommunens skæbne ?

Borgmester Henrik Frandsen og hans nærmeste udøver med kynisk overbevisning ret til magtudøvelse i vores kommune uden at lytte til byrådet, vælgerforeningerne hhv. vælgerne, på hvis anbefaling de jo har opnået valg.

Et klart brud med Venstres politik, fremgangsmåde og holdninger.

Og ikke mindst et klart brud på aftalen med vælgerne, ordentligheden og anstændigheden.

Og demokratiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce