TØNDER KOMMUNE: Sundhedsudvalget i Tønder Kommune har netop godkendt årsrapporten over plejehjemmene for 2021.
Undersøgelsen, som danner grundlaget for rapporten, blev gennemført i sidste halvår 2021. Det er det private konsulentfirma BDO, der har lavet rapporten for Tønder Kommune.
BDO konkluderer indledningsvis, at kommunens ni plejehjem sammenlagt har fået færre plus-point end ved den sidste rapport i 2020.
Det gør dog ifølge formanden for sundhedsudvalget, Anette Abildgaard Larsen (K), ikke så meget. Hun mener ikke, at tilbagegangen af pointtallet giver udtryk for svigtende kvalitet.
- De to rapporter kan ikke sammenliges, fordi kriterierne er blevet forandret i mellemtiden og skærpet, siger hun.
Hun fortæller eksempelvis, at der i år har været 86 indberetninger over magtanvendelser.
- Men der oplyses i den nye rapport ikke kun antallet af indberetninger i alt, men også, hvor mange borgere, der har været udsat for overgrebene. Og det viser sig, at det kun drejer sig om syv borgere i alt, siger hun.
- Det sætter tingene meget i perspektiv. Det drejer sig her om nogle af de svære tilfælde. Enkelte daglige opgaver kan desværre kun løses ved magtanvendelse. Heraf er en stor del forhåndsgodkendte, siger hun.
Tønder Kommunes arbejde med demenssyge
- I Tønder Kommune anvendes Marte Meo metoden, hvor personalet er uddannet i en særlig pædagogisk tilgang til borgere med udfordringer. Metoden arbejder blandt andet med videooptagelse af almindelige dagligdagssituationer, som bagefter analyseres. Metoden begrænses af, at plejehjemmenes beboere har lov til at nægte videooptagelser.
- Kommunen har desuden valgt at øge fokus på demensindsatsen. Senest med et pilotprojekt, hvor demente, der stadig er i eget hjem, har gennemført et fysisk og mentalt træningsforløb. Resultaterne er så gode, at det forventes videreført til gavn for flere borgere med demens.
Tænderne skal børstes
Anette Abildgaard Larsen forklarer, at begrebet "magtanvendelser" dækker over alle situationer, når plejehjemsbeboere ikke kan tales til rette. Ifølge udvalgsformanden er det overvejende demente eller alvorligt demente beboere, der er involverede i de påtalte konflikter. Emnet er tit de daglige rutiner med personlig hygiejne.
- Det kan være, at det for en beboer er belastende at børste tænder, og at det hver eneste dag opleves som overgreb. Men det er klart, at personalet er nødt til at udføre arbejdet, for sundheden skal være i orden, siger hun.
Ruste personalet bedre til opgaven
Der findes forskellige muligheder for at afdæmpe problemet. Først og fremmest drejer det sig ifølge udvalgsformanden om at give personalet de rigtige faglige forudsætningen for at tackle vanskelige opgaver.
- Det er selvfølgelig frustrerende for plejehjemmets medarbejdere, hvis de føler, at de ikke kan gøre noget. Man ville ønske, at man kan løse alle opgaver uden konflikter, siger Anette Abildgaard Larsen.
Medarbejderne føler sig presset
BDO-konsulenterne har besøgt kommunens plejecentre uanmeldt. De har både set i dokumentationen, talt med ledelsen, beboerne og med medarbejderne.
Medarbejdernes forklaring for en "hård tone", som en enkelt beboer klagede over, var, at der var for lidt tid til opgaverne.
"Medarbejderne oplever, at vilkårene for at skabe små stjernestunder sammen med beboerne er påvirket af manglende ressourcer og kontinuitet pga. højt sygefravær og travlhed. Medarbejderne oplyser, at omgangstonen medarbejderne imellem kan være hård, særligt når der er behov for at hjælpes ad på tværs af afdelingerne", lyder det i rapporten.
To gange mere er medarbejdernes forklaring på mangelfulde forhold, at der er tale om overbelastning og for få medarbejdere på plejehjemmet.
"Ledelsen deltager ofte i plejen for at få alle ender til at nå sammen", lyder det om et af plejehjemmene, hvor der er tale om et "kompetence gab" som følge af, at det er svært at få egnet personale.
Penge til efteruddannelse
Anette Abildgaard Larsen er ikke i tvivl om, at det er den største opgave, plejehjemmene i Tønder Kommune skal løse.
- Vi har i kommunen afsat 500.000 kroner til blandt andet kompetenceløft og efteruddannelse over tre år. Desuden er der søgt og bevilget en pulje på 500.000 kroner til en øget indsats på demensområdet, siger hun.
Hun mener, noget af det vigtigste for medarbejdernes tilfredshed er, at arbejdsmiljøet er i orden. Det betyder for eksempel, at vagtplanen hænger sammen.
- Det står samtidig klart, at det i plejen drejer sig om et lavtlønsområde. I sundhedssektoren har man et stort ansvar, men det bliver ikke rigtigt honoreret, siger hun.
- Men at forhøje timelønnen med 20 kroner, det kan man ikke lige gøre. Det er et overenskomst tema, siger hun.
Håber på flygtninge
Sundhedsudvalgets formand går ud fra, at flygtninge fra Ukraine snart vil kunne bidrage til at lette plejehjemmenes rekrutteringsproblem, også med faglært arbejdskraft. Men heller ikke det kan alene løses af kommunen.
- Først og fremmest skal de ukrainske flygtninge registreres i det danske system. Jeg håber, det går hurtigere at få dem registreret. Det presser vi på for på Christiansborg, siger hun.
