Annonce
Læserbrev

Kommunens rolle vedrørende nye kørespor og øvelsesaktivitet

Læserbrev: Varde Kommune vil gerne udvikle turisterhvervet i kommunen og samtidigt også gerne gøre sit til at bevare og udvikle de tre store statslige arbejdspladser samt give Forsvaret mulighed for at øve sig på deres opgaver. Relationen til Forsvaret sker oftest i dialog, som netop nu, hvor der blandt andet foregår reetablering af skader på kommunens arealer og veje fra efterårsøvelsen i 2019.

Forsvaret har også anmeldt den kommende forårsøvelse, hvor kommunen har mulighed for at vejlede i, hvorledes man blandt andet ved valg af ruter kan skåne sårbar natur mest muligt.

Kommunen opfatter ikke Forsvarets igangværende høring blandt borgere om placering af de kommende kørespor som en egentlig ansøgning til Varde Kommune. Varde Kommune afgiver derfor ikke høringssvar i denne fase, da det vil medføre, at kommunen risikerer at gøre sig selv inhabil, når kommunens senere myndighedsbehandling af konkrete ansøgninger om kørespor skal finde sted.

Kommunen har tidligere sendt breve til de to ministre vedrørende forhold, der har “gjort ondt”, og senest har borgmesteren drøftet problemstillingerne med forsvarsministeren.

Kommunen vil også gerne en god dialog med borgerne, og vi håber, dette korte læserbrev “rolle-sætter” kommunens ansvar og pligter omkring øvelsesaktivitet og forsvarets ønske om anlæggelse af nye kørespor.

Preben Friis-Hauge og Erik Buhl. Foto: Henrik Reintoft og Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce