Annonce
Indland

Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forskere ser med bekymring på, at antallet af underretninger om børn og unge er steget voldsomt de seneste år.

Kommunerne har aldrig ført skullet forholde sig til så mange underretninger om børn og unge, som de gør i dag. Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er således steget med 21 procent på fire år.

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitisk Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.

En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller en borger om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

I 2018 blev kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge svarende til 348 underretninger om dagen. Det er rekordmange.

Til sammenligning kom der i 2015 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år.

Frank Ebsen er docent på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i underretninger. Han vurderer, at stigningen stadig skyldes Barnets Reform fra 2011 og den såkaldte overgrebspakke fra 2013.

- Det er selvfølgelig positivt, hvis stigningen i underretninger virkelig rammer de børn, som har brug for hjælp. Modsat kan man frygte, at vi lige nu oplever underretninger af børn, som slet ikke burde være inde i systemet, siger han til Kristeligt Dagblad.

Tiltagene med Barnets Reform og overgrebspakken kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.

De fastslår, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere blev underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.

Lene Mosegaard Søbjerg er forskningschef ved University College Syddanmark og ved at færdiggøre et projekt, hvor hun sammen med et hold gennemgår 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.

Hun mener, at det stigende antal underretninger er et problem, fordi det kan være svært for behandlerne at nå at behandle dem inden for det døgn, der foreskrives.

- Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent, siger hun til avisen.

I sin nytårstale fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde for at få tvangsanbragt flere børn så tidligt som muligt.

Anbringelserne sker ofte på baggrund af underretninger, der spiller en afgørende rolle for de sociale myndigheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce