Annonce
Indland

Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forskere ser med bekymring på, at antallet af underretninger om børn og unge er steget voldsomt de seneste år.

Kommunerne har aldrig ført skullet forholde sig til så mange underretninger om børn og unge, som de gør i dag. Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er således steget med 21 procent på fire år.

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitisk Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.

En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller en borger om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

I 2018 blev kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge svarende til 348 underretninger om dagen. Det er rekordmange.

Til sammenligning kom der i 2015 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år.

Frank Ebsen er docent på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i underretninger. Han vurderer, at stigningen stadig skyldes Barnets Reform fra 2011 og den såkaldte overgrebspakke fra 2013.

- Det er selvfølgelig positivt, hvis stigningen i underretninger virkelig rammer de børn, som har brug for hjælp. Modsat kan man frygte, at vi lige nu oplever underretninger af børn, som slet ikke burde være inde i systemet, siger han til Kristeligt Dagblad.

Tiltagene med Barnets Reform og overgrebspakken kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.

De fastslår, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere blev underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.

Lene Mosegaard Søbjerg er forskningschef ved University College Syddanmark og ved at færdiggøre et projekt, hvor hun sammen med et hold gennemgår 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.

Hun mener, at det stigende antal underretninger er et problem, fordi det kan være svært for behandlerne at nå at behandle dem inden for det døgn, der foreskrives.

- Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent, siger hun til avisen.

I sin nytårstale fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde for at få tvangsanbragt flere børn så tidligt som muligt.

Anbringelserne sker ofte på baggrund af underretninger, der spiller en afgørende rolle for de sociale myndigheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce