Annonce
Varde

Kommuner går sammen om grøn omstilling

Billedet af borgmester Erik Buhl (V) er fra, da Vardes og Esbjergs forsyningsvirksomheder blev fusioneret til Din Forsyning. Nu bliver Din Forsyning centralt i forhold til et nyt energisekretariat. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Esbjerg, Varde og Fanø kommuner står sammen med SE og DIN Forsyning bag et nyt tiltag, der skal rådgive kommuner og lokale virksomheder i grøn omstilling.

Varde: Et nyt fælles sekretariat for Esbjerg, Varde og Fanø kommuner skal vejlede forsyningsselskaber, virksomhed og borgere i, hvordan de kan arbejde med omstillingen til en grønnere energi-fremtid.

- Som kommune har vi brug for sparring i, hvordan vi kan arbejde strategisk med den grønne omstilling, så vi sikrer høj forsyningssikkerhed på eksempelvis fjernvarme og el og samtidig blive fossil-uafhængige. Kommunen har et ansvar i vores planlægning, så virksomhederne og borgerne bliver i stand til at træffe de nødvendige investeringer. Derfor giver det rigtig god mening, at vi går sammen og får opbygget den nødvendige viden, siger borgmester for Varde Kommune Erik Buhl (V).

Han uddyber, at beslutningen også falder i tråd med Varde Kommunes klima- og miljøpolitik og visionen om, at udviklingen i kommunen skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Annonce

Fireårigt projekt

Det fælles energisekretariat er startet som et fireårigt projekt. SE Fonden støtter projektet med tre millioner kroner ligesom de tre kommuner samlet betaler tre millioner kroner.

DIN Forsyning stiller kontorfaciliteter og daglig ledelse til rådighed. Som udgangspunkt bliver der ansat én person i sekretariatet, som refererer til en styregruppe bestående af direktører fra de tre kommuner og en repræsentant fra DIN Forsyning og SE.

En af de første opgaver bliver at sikre, at nogle af de 100 millioner kroner, regeringen har afsat i energiforliget, ender i det sydvestjydske område.

/EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce