Annonce
Regionalt

Kommuner har sat klare klimamål

Alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres i kommunerne - blandt andet transport,  energi  og kommunens egne biler og ejendomme. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Fra Vejen og Esbjerg til Kerteminde og Nyborg. Nu er der sat navne på de 14 kommuner i Region Syddanmark, der sætter turbo på den lokale klimaindsats.
Annonce

14 kommuner i Region Syddanmark vil inden 2050 være netto nul-udledende af drivhusgasser.

Vejen derhen hedder en top-ambitiøs, lokal klimaplan, som kommunerne nu skal udvikle med støtte fra Realdania, KL og Region Syddanmark.

De 14 kommuner, der blandt andet tæller Esbjerg, Haderslev, Kolding, Varde, Vejen og Aabenraa, skal arbejde med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Dermed er kommunerne med til at skrive klimahistorie, skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Jeg er virkelig stolt over og glad for, at så mange syddanske kommuner er med i første runde af DK 2020 – Klimaplaner for hele Danmark. Det er et stærkt signal om, at vi er ambitiøse med klimaindsatsen og samtidig også står sammen om indsatsen. Jeg glæder mig til, at vi kommer i gang for alvor – til at vi hver især får sat gang i eget maskineri, men bestemt også til at vi fælleskommunalt bliver klogere på specifikke indsatsområder, siger H.P. Geil (V) borgmester i Haderslev Kommune og formand for KKR Syddanmark.

Annonce

Sekretariat tilbyder hjælp

De 14 kommuner kan undervejs i arbejdet med klimaplanerne hente faglig sparring og rådgivning fra et nyoprettet regionalt sekretariat i Region Syddanmark. Her vil faglige medarbejdere fra KL’s lokale Kommune Kontakt Råd (KKR), fra Region Syddanmark og fra relevante lokale operatører rådgive kommunerne i DK2020 og facilitere deres arbejde med at udvikle klimaplaner.

- Det er fantastisk, at så mange kommuner i Region Syddanmark har taget klimapartnerskabet DK2020 til sig, og nu kaster sig ind i den verdensomspændende kamp mod klimaforandringerne. Det er ikke en nem opgave, og jeg er stolt over, at regionen og de syddanske kommuner står sammen om at løse den, siger Stephanie Lose (V) regionsrådsformand for Region Syddanmark.

Det særlige ved de klimaplaner, som kommunerne udarbejder i DK2020, er, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det er blandt andet transport, landbrug, energi, bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme. Derudover skal kommunerne identificere klimatiltag for at ramme netto nul-udledning senest i 2050 samt komme med konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringer, inden planen til sidst bliver godkendt af det internationale bynetværk C40.

"DK2020 – klimaplaner for hele Danmark"

De 14 kommuner i Region Syddanmark, der skal deltage i "DK2020 – klimaplaner for hele Danmark" er:

Esbjerg, Haderslev, Kolding, Varde, Vejen, Aabenraa, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

Alle landets kommuner har frem til 21. oktober kunne søge om at blive en del af "DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark". 46 kommuner har ansøgt om at være en del af den første runde, hvor de nu skal i gang med at udvikle lokale klimaplaner med et ambitionsniveau, der matcher Parisaftalen. Igen i 2021 åbner endnu en ansøgningsrunde.

Realdania, KL og regionerne bidrager hver med 15 mio. kroner til projektet, hvilket giver mulighed for at invitere alle landets kommuner med fordelt over to runder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce