Annonce
Danmark

Kommuner og regioner øjner milliarder efter velfærdsvalg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter måneders fokus og løfter om velfærdsløft er ønskelisten stor til regeringen i økonomiforhandlingerne.

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har haft ørerne slået helt ud under valgkampen, hvor det store fokus var på et løft af velfærden.

Og begge organisationer møder til økonomiforhandlinger med milliardkrav onsdag, når forhandlinger om økonomien for 2020 begynder med finansminister Nicolai Wammen (S).

- Jeg tror stadig, at det bliver nogle hårde forhandlinger. Men jeg har da en forhåbning om, at man vil leve op til de signaler, der blev sendt under valgkampen.

- Både om at pengene skal følge med befolkningsudviklingen og om et reelt løft af velfærden, siger formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S).

Kommunerne går til forhandlingerne med fokus på udgifterne til de stadigt flere ældre, flere psykisk sårbare og på at bygge og renovere alt fra skoler til ældrecentre.

Det vil ifølge Jacob Bundsgaard kræve et mærkbart løft af den budgetramme på 252 milliarder kroner til service, der blev aftalt for 2019.

- Kommunernes økonomi er under pres, og det er helt nødvendigt, at vi får de ressourcer, der skal til, når vi bliver flere ældre, flere børn og flere, der har brug for hjælp.

- Det er et betragteligt milliardbeløb, vi har brug for. Ikke mindst fordi vi i mange år har måtte lave hårde effektiviseringer og besparelser bare for at kunne følge med, siger Jacob Bundsgaard.

Danske Regioner har også haft gang i kuglerammen. Her mener man, at regeringen bør finde to milliarder kroner ekstra oven i de 113 milliarder, der i 2019 blev afsat til den del af sundhedsvæsnet, regionerne styrer.

- Sundhedsområdet er anderledes end andre områder. Vi kan ikke nøjes med bare at følge udviklingen i demografien, for ny medicin og nye behandlinger er dyre.

- Derfor skal vi op på to milliarder kroner, hvis vi skal have et reelt løft, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og fortsætter:

- Vi synes egentlig, at to milliarder er et beskedent ønske. Ikke mindst fordi vi har haft meget lave vækstrater i mange år i sundhedsvæsnet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i et svar, at regeringens fokus er på velfærden i de kommende forhandlinger.

- Danmark har fået en ny regering, som vil prioritere velfærd. Vi vil sikre, at pengene følger med i takt med, at der heldigvis bliver flere børn og ældre. Med økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne tager vi de første skridt i retning af at styrke og passe på vores velfærd.

- Med økonomiforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne vil vi samlet prioritere at ansætte mere personale til pleje, omsorg og nærvær, skriver finansministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Annonce