x
Annonce
Danmark

Kommuner og regioner øjner milliarder efter velfærdsvalg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter måneders fokus og løfter om velfærdsløft er ønskelisten stor til regeringen i økonomiforhandlingerne.

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har haft ørerne slået helt ud under valgkampen, hvor det store fokus var på et løft af velfærden.

Og begge organisationer møder til økonomiforhandlinger med milliardkrav onsdag, når forhandlinger om økonomien for 2020 begynder med finansminister Nicolai Wammen (S).

- Jeg tror stadig, at det bliver nogle hårde forhandlinger. Men jeg har da en forhåbning om, at man vil leve op til de signaler, der blev sendt under valgkampen.

- Både om at pengene skal følge med befolkningsudviklingen og om et reelt løft af velfærden, siger formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S).

Kommunerne går til forhandlingerne med fokus på udgifterne til de stadigt flere ældre, flere psykisk sårbare og på at bygge og renovere alt fra skoler til ældrecentre.

Det vil ifølge Jacob Bundsgaard kræve et mærkbart løft af den budgetramme på 252 milliarder kroner til service, der blev aftalt for 2019.

- Kommunernes økonomi er under pres, og det er helt nødvendigt, at vi får de ressourcer, der skal til, når vi bliver flere ældre, flere børn og flere, der har brug for hjælp.

- Det er et betragteligt milliardbeløb, vi har brug for. Ikke mindst fordi vi i mange år har måtte lave hårde effektiviseringer og besparelser bare for at kunne følge med, siger Jacob Bundsgaard.

Danske Regioner har også haft gang i kuglerammen. Her mener man, at regeringen bør finde to milliarder kroner ekstra oven i de 113 milliarder, der i 2019 blev afsat til den del af sundhedsvæsnet, regionerne styrer.

- Sundhedsområdet er anderledes end andre områder. Vi kan ikke nøjes med bare at følge udviklingen i demografien, for ny medicin og nye behandlinger er dyre.

- Derfor skal vi op på to milliarder kroner, hvis vi skal have et reelt løft, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og fortsætter:

- Vi synes egentlig, at to milliarder er et beskedent ønske. Ikke mindst fordi vi har haft meget lave vækstrater i mange år i sundhedsvæsnet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i et svar, at regeringens fokus er på velfærden i de kommende forhandlinger.

- Danmark har fået en ny regering, som vil prioritere velfærd. Vi vil sikre, at pengene følger med i takt med, at der heldigvis bliver flere børn og ældre. Med økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne tager vi de første skridt i retning af at styrke og passe på vores velfærd.

- Med økonomiforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne vil vi samlet prioritere at ansætte mere personale til pleje, omsorg og nærvær, skriver finansministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce