Annonce
Indland

Kommuner redder gågaders juleudsmykning

Thibault Savary/Ritzau Scanpix

Butiksdød får kommuner til at betale for julepynt. Det sker, samtidig med at der spares på børn og ældre.

Butikslukninger efterlader ikke kun tomme og mørke vinduer i gågader og på handelsstrøg.

Også juleudsmykningen risikerer at slukke, når der bliver færre butiksejere til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder og juletræer.

Flere steder i landet er handelsstandsforeninger presset økonomisk, og det får kommuner til at træde til med større bidrag i et forsøg på at redde julehandlen.

- Tidligere var det en udgift, som handelsstandsforeningen selv stod for, men med færre butikker er det blevet sværere.

- Vi vil gerne have en hyggelig by og sikre, at folk ikke kører andre steder hen for at handle, siger Peter Wagner Mollerup (V), formand for erhvervsudvalget i Nyborg Kommune.

Her har byrådet i år ekstraordinært afsat 750.000 kroner til indkøb af ny julebelysning i byens handelsgader.

Desuden forpligter kommunen sig til årligt at betale 150.000 kroner til driften.

I Roskilde plejer foreningen Roskilde Handel at indsamle 550.000 kroner i frivillige bidrag fra butikkerne.

Men i år er der et hul i kassen, og derfor har et bredt flertal i kommunens erhvervsudvalg bevilget 300.000 kroner til julebelysning og træer på torvet.

- Hvis Roskilde også skal være en handelsby om fem-ti år, er det nødvendigt.

- Det handler om at bringe folk sammen og skabe noget fysisk handel som alternativ til onlinehandlen, siger Camilla Vilby-Mokvist, der repræsenterer Socialdemokratiet i udvalget.

Hun peger på, at den slunkne kasse i Roskilde Handel ikke så meget skyldes butiksdød, men i højere grad at en del butikker ikke længere vil bidrage.

Det gælder blandt andet kæder med udenlandske hovedkontorer.

- De er fløjtende ligeglade med, om handelsbyerne består, og det kan vi i byrådet ikke sidde overhørig.

- Men jeg synes, at det er vanvittigt, at vi skal finansiere julebelysning, når vi i år skal spare millioner på de yngste børn, skolerne og de ældre, siger Camilla Vilby-Mokvist.

Fra 2008 til 2016 er der på landsplan forsvundet 3034 butikker, viser den seneste kortlægning fra Dansk Erhverv. Det er især flere indkøb på nettet, der slår hårdt.

Eksempelvis er hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik lukket.

/ritzau/

Annonce
Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce