Annonce
Indland

Kommuner risikerer tvangsbøder ved manglende håndtryk

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at kommuner kan straffes med tvangsbøder, hvis ikke en kommunal repræsentant afkræver et håndtryk i forbindelse med ceremoni for nye statsborgere.

Man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab, og kommunerne skal følge reglerne, mener Støjberg.

Hvis en kommunal repræsentant ikke afkræver nye statsborgere et håndtryk i forbindelse med en ceremoni for at få dansk statsborgerskab, kan det koste kommunen en tvangsbøde.

Den skal tvinge kommunen til at følge reglerne.

Det viser et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Det er Enhedslistens Stine Brix, som har spurgt Støjberg om, hvilken straf ministeren finder passende for kommunale repræsentanter, der ikke afkræver et håndtryk.

Støjberg skriver i sit svar, at "det almindelige kommunale tilsyn vil kunne reagere herpå over for kommunalbestyrelsen, efter omstændighederne med anvendelse af tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af den handlepligt, som påhviler kommunalbestyrelsen".

Ministeren henviser til det statslige tilsyn med kommunerne, der udøves af Statsforvaltningen. Den primære opgave er at sikre, at kommunerne overholder gældende regler for offentlige myndigheder.

I øjeblikket er der et lovforslag om den omstridte håndtryksceremoni i høring. En række borgmestre, også fra Venstre, har kritiseret, at en person skal give hånd ved en ceremoni for at få dansk statsborgerskab.

I juni aftalte regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en række stramninger på statsborgerskabsområdet.

Det er i den forbindelse, at regeringen har udarbejdet et lovforslag, hvor håndtrykket er en del af ceremonien. Giver en person ikke hånd, får vedkommende ikke dansk statsborgerskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbnet for, at staten kan overtage opgaven med håndtrykket, hvis kommunerne ikke magter opgaven.

Lovforslaget viser blandt andet også, at det bliver dyrere at blive dansker. Udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, skal indstille sig på at betale tre gange så meget i gebyr for deres ansøgning i fremtiden.

Det foreslås, at gebyret stiger fra i dag 1200 kroner til 3600 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce