Annonce
Danmark

Kommuner udliciterer mindre - det vil DI gerne lave om på

På flere velfærdsområder såsom hjemmepleje har det været omdiskuteret gennem årene, hvor meget kommunerne vil udlicitere. Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Der er stor forskel på, hvor meget kommuner vælger at udlicitere opgaver, og der er blevet mindre udlicitering i 2018 i forhold til året før. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, som mener, at der er økonomisk potentiale i, at kommunerne sender flere opgaver i udbud. FOA advarer derimod om at gå den vej.

Vi kan få mere velfærd for pengene ved at udlicitere flere kommunale opgaver til private firmaer. Sådan lyder udmeldingen fra interesseorganisationen Dansk Industri (DI), som i en ny undersøgelse har set på, i hvor høj grad landets 98 kommuner vælger at udlicitere opgaver til private udbydere.

- Der er et stort potentiale for at arbejde tættere sammen mellem det offentlige og private, og der er opgaver, hvor der kan være mange kommunale penge at spare, siger Jakob Scharff, der er branchedirektør hos DI.

I undersøgelsen har DI sammenlignet kommunernes udbud af egnede opgaver, og Gribskov Kommune ligger øverst i udlicitering med omkring 44,5 procent af opgaverne i 2018. Anderledes ser det ud på Ærø, hvor kommunen udliciterer færrest opgaver med omkring 19,6 procent ifølge opgørelsen.

- Vi kan se, at nogle kommuner går forrest og har mange gode erfaringer, og så kan vi se, at der er nogle kommuner, som har mulighed for at udbygge deres samarbejde, siger Jakob Scharff.

I gennemsnit udliciterede kommunerne 26,7 procent af opgaverne i 2018, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint sammenlignet med året før. Ifølge Dansk Industri vil op til 40 procent af opgaverne kunne udliciteres, hvis byrådene fulgte gennemsnittet af de 10 danske kommuner, der udliciterer mest. Jakob Scharff mener, at faldet i udlicitering vil gøre det dyrere for flere kommuner at løse deres opgaver.

- Det er den forkerte vej, at det går tilbage på landsplan, for det, som vi skal huske på, er at kunne give borgerne de bedste og billigste løsninger, siger han.

Annonce

Kommunerne udliciterer forskelligt

I 56 af landets kommuner blev der udliciteret mindre i 2018 sammenlignet med i 2017. Det største fald havde Middelfart Kommune, som udliciterede 6,2 procentpoint færre opgaver i forhold til året før og endte på 27,4 procent i udliciterede opgaver. Fire kommuner var uændret i procentopgørelsen, mens 38 kommuner havde udliciteret flere opgaver i 2018 end i 2017. Den største stigning havde Holbæk Kommune med 4,1 procentpoint flere udliciterede opgaver.

I gennemsnit udliciterede kommunerne 26,7 procent af opgaverne i 2018, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint sammenlignet med i 2017.

Disse kommuner udliciterede mest i 20181. Gribskov: 44,5 procent.

2. Fanø: 42,6 procent.

3. Jammerbugt: 39,6 procent.

4. Læsø: 37,8 procent.

5. Holbæk: 36,6 procent.Disse kommuner udliciterede mindst i 20181. Ærø: 19,6 procent.

2. Tårnby: 20,1 procent.

3. Samsø: 20,9 procent.

4. Norddjurs: 21,7 procent.

5. Nyborg: 21,9 procent.Kilde: Dansk Industri med tal fra Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet

Kan give ulemper

Hos et af Danmarks største fagforbund, FOA, vækker Dansk Industris opfordring om mere udlicitering bekymring. FOA’s næstformand, Thomas Enghausen, mener, at kommunerne skal være forsigtige med at sende flere opgaver i udbud - blandt andet inden for ældreplejen.

- Vi har lavet en opgørelse over, hvor mange private hjemmehjælpsfirmaer som er gået konkurs siden 2006 (54 i alt, red.), og de konkurser har haft nogle konsekvenser både for medarbejderne og de flere tusinde berørte borgere, siger han.

Kommunerne har forpligtelse til at yde ældrepleje, hvis et firma ikke kan fortsætte driften, og Thomas Enghausen påpeger, at kommunerne må lave forarbejdet ordentligt, inden kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om udlicitering.

- Forretningen skal løbe rundt, og hvis ikke kommunerne er forberedt på de privates forretningsmodel, og det går galt, så kan det ramme hårdt, når vi taler om velfærdsydelser, siger han.

Vil undgå nedskæringer

Jakob Scharff er bevidst om, at kommunerne kan holde sig tilbage med at udlicitere yderligere af den grund, FOA nævner:

- Det er muligt, at der er nogle steder, hvor man har haft nogle dårlige erfaringer, men generelt kan vi se, at langt de fleste offentligt-private samarbejder fungerer fornuftigt og har givet resultater, siger han og fortsætter:

- Det handler om at undgå at spare på velfærd, og vi ved, at mange kommuner skal i gang med at lægge budgetter i de kommende måneder og kommer til at skære flere steder, og her kan udlicitering være en hjælp.

Kommunerne har ikke udnyttet potentialet for at undgå nedskæringer, mener Jakob Scharff, der er branchedirektør i Dansk Industri. Han opfordrer til at lave private firmaer byde på flere kommunale opgaver. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce