Annonce
Danmark

Kommuner vil bruge p-afgifter på grøn omstilling

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kommunernes Landsforening vil med nyt udspil have p-afgift-penge tilbage fra staten mod at bruge dem grønt.

Giv os pengene tilbage, så lover vi at bruge dem på at blive grønnere.

Sådan kan et nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL) om de kommunale parkeringsafgifter koges ned.

Kommunerne måtte forrige år med stor ærgrelse se landspolitikerne vedtage, at en større del af de penge, som kommunerne får ind i parkeringsafgifter, skal sendes videre til statskassen.

Det drejer sig årligt om mere end 300 millioner kroner, og de penge ønsker formanden for KL's Miljøudvalg, Jacob Bjerregaard, med udspillet sendt tilbage i kommunekasserne.

- Det er en form for kompromisforslag, hvor vi siger, at vi i stedet for at sende pengene til staten vil bruge dem på at nedbringe kommunernes CO2-aftryk og så lave et grønt regnskab, så vi kan måle og veje effekten, siger han.

Ifølge Jacob Bjerregaard er der, siden staten begyndte at tage en større del af p-afgiften, sket det, at p-området er blevet en underskudsforretning for flere kommuner.

- Så den nye lovgivning er simpelthen ikke hensigtsmæssig, og jeg mener, at den skal laves om.

- Og når vi forhåbentlig skal det og samtidig står over for en grøn omstilling, så er det, at vi siger, at vi bør tænke parkeringssystemet sammen med en CO2-reduktion i kommunerne.

Spørgsmål: Hvor skulle pengene så bruges?

- Hele infrastrukturen omkring ladestandere og den store omstilling til elbiler, som vi skal i gang med, den bliver jo dyr og er helt oplagt.

- Det kunne også være en mere klimavenlig vejbelægning eller indførelsen af elbusser, siger Jacob Bjerregaard.

Det var under den tidligere regering, at daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) fik nedsat den andel af indtægterne fra p-afgifter, som kommunerne må beholde.

Ifølge ministeren havde p-området i nogle kommuner udviklet sig til at være "en pengemaskine".

Kommunerne afviste, at de "malkede" området og fastholdt, at indtægterne fra parkeringsområdet gik direkte til at forbedre den kommunale infrastruktur.

Det var dog ikke formaliseret på en måde, så det fuldt ud lod sig dokumentere, og derfor foreslår KL, at p-afgifterne fremover kunne være en del af et decideret grønt regnskab.

- Så kan vi måle og veje vores grønne handlinger i kommunerne, for vi vil rigtig gerne spille med på at reducere vores CO2-aftryk, siger Jacob Bjerregaard.

Indenrigsminister Astrid Krag (S) er villig til at se på forslaget, men har endnu ikke nogen bestemt plan klar.

- Jeg ved, at de nye regler om deling af parkeringsindtægterne fylder meget i flere kommuner, så derfor er det også noget, vi gerne vil se nærmere på fra regeringens side.

- Men vi bliver nødt til at tænke os godt om, for der er mange hensyn at tage - men det er klart, at klima er et vigtigt hensyn, siger hun.

Forslaget fra KL er en del af et større udspil om CO2-reduktion i kommunerne, der offentliggøres onsdag og samlet indeholder 48 konkrete forslag.

Et andet af de forslag er ifølge Jyllands-Posten, at de gamle biler skal ud af byerne for at gavne klimaet.

Således vil KL give den enkelte kommune bedre muligheder for selv at forhindre de mest forurenende og klimabelastende biler i at køre i byerne.

KL vil desuden gøre det muligt at ekspropriere jord til vindmøller og solcelleanlæg og tvinge borgerne til at aftage klimavenlig fjernvarme.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce