Annonce
Sønderborg

Kommuner vil samarbejde mere om arbejdsmarked

I forbindelse med dialogmødet i Tønder ses her værten, udvalgsformand Jan Voss Hansen, Tønder, til venstre og dernæst hans kolleger Ejler Schütt, Aabenraa, og Jan Prokopek Jensen, Sønderborg. Foto: Tønder Kommune 

Formændene for de sønderjyske arbejdsmarkedsudvalg i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder vil samle kræfterne på tværs af kommunegrænserne.

Annonce

SØNDERBORG: Der er en lang tradition for samarbejde på tværs af kommunegrænser i det sønderjyske, og nu kan endnu et kapitel skrives til den historie. Således har formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune, Jan Voss Hansen (DF), holdt samarbejdsmøde med sine kollegaer fra Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Et centralt emne på mødet var den aktuelle højkonjunktur. Virksomhederne efterspørger arbejdskraft, som ofte kan være vanskelig for det enkelte jobcenter eller den enkelte kommune at imødekomme.

Der er fra politisk side et stærkt ønske om, at de sønderjyske kommuner skal arbejde tættere sammen om beskæftigelsesindsatsen. For selvom de enkelte kommuner har hver deres særpræg og forskelligheder, så springer lighederne og de fælles udfordringer også i øjnene. - Jeg er overordentlig tilfreds med den konstruktive dialog, vi nu har haft. Vi ønsker alle at sende et tydeligt signal om, at samarbejde i det sønderjyske er vejen frem. Ikke mindst når vi taler om at understøtte virksomhederne i rekrutteringsindsatsen, siger Jan Voss Hansen.

Annonce

Udvider samarbejdet

Allerede i dag arbejder jobcentrene sammen om at servicere virksomhederne. Samarbejdet vil i den kommende tid blive udvidet. - Rekruttering kan ofte være en vanskelig størrelse at være på forkant med, forklarer formanden for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen (S), og siger videre:

- Udviklingen går hurtigt, og som enkeltstående jobcenter kan det til tider være vanskeligt at imødekomme virksomhedernes behov. Derfor ser jeg gerne, at vi bliver endnu bedre til sammen at "overvåge" arbejdsmarkedet lokalt, så flere ledige kan uddanne sig inden for brancher med gode muligheder for job.

Mødet i Tønder bød også på andre drøftelser, og de sønderjyske politikere diskuterede temaer, hvor inspiration på tværs af kommunegrænserne kan styrkes i de kommende år. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Irene tog springet før denne uges massefyringer på Danfoss: - Jeg ville ikke være en af de sidste tilbage

Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Annonce