Annonce
Danmark

Kommunerne undgår helst at stå for seniorpension midlertidigt

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politisk flertal vil have kommunerne til at stå midlertidigt for ny seniorpension, men det vil de helst ikke.

Efter måneders tovtrækkeri er et flertal i Folketinget blevet enige om, at kommunerne midlertidigt skal stå for at administrere ordningen med den nye seniorpension fra nytår.

Fremover bliver det ATP, der skal stå for det, men myndigheden skal bruge et år på at blive klar, så derfor skal kommunerne, der står for den gamle ordning i dag, klare den nye midlertidigt. Der er bare et problem: Kommunerne vil ikke.

- Det her er ikke en opgave, vi ønsker at løse på så kort en horisont. Vi ville skulle ansætte medarbejdere og kort efter fyre dem igen. Det er ikke særlig attraktivt og ikke en ordentlig behandling af medarbejderne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, vil han dog påtage sig opgaven.

Efter flere måneder accepterede aftalepartierne mandag, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at håndtere, hvem der skal have seniorpension, når den nye ordning træder i kraft fra nytår. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ATP ikke nå at blive klar.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er den bedste løsning at lade kommunerne stå for det midlertidigt, når de allerede har opgaven i dag. Det mener kommunerne ikke.

- Den bedste løsning er at lægge opgaven permanent hos kommunerne, så kan vi tage den tid, der skal til for at finde de rigtige folk til at løse opgaven. Det her er det værste af alle verdener, hvor vi kommer til at få dårlige løsninger, som er dyre, fordi man skal opbygge dobbelt kapacitet hos os og ATP, siger Jacob Bundsgaard.

Han medgiver, at kommunerne på relativt kort tid vil kunne stå for at implementere ordningen, da kommunerne har erfaringen, modsat ATP. Den nye ordning ventes dog at omfatte flere, der får seniorpension, og derfor er der brug for flere ansatte ifølge KL.

En række partier blev under den venstreledede regering enige om en ny ordning for seniorpension. Socialdemokratiet har siden tilsluttet sig aftalen.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

- Det er korrekt, at det er med kort varsel, og derfor kræver det også en ekstra indsats at nå i mål. Den daværende borgerlige regering og forligspartierne udskød bevidst at tage stilling til aftalens sværeste del, nemlig hvem der skal visitere til seniorpension, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Desuden påpeger han, at det er et ønske fra aftalepartierne, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Han fremhæver, at kommunerne stod for det gamle system, der erstattes.

- Med indførelsen af seniorpension, så skal kommunerne jo ikke længere administrere seniorførtidspensionsordningen. Derfor er der ikke tale om at bygge et system op helt fra bunden, og kommunerne har kompetence og ressourcer på området, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce