Annonce
Sport

Kompromisløs anfører: AGF har brug for min spillestil

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Niklas Backman fremhævede efter sejren over OB sin spillestil som værende vigtig for AGF's stærke sejrsstime.

Niklas Backman var med i alle 90 minutter, da AGF fredag aften vandt for femte gang i træk med 2-1 over OB i 3F Superligaen.

Selv om det ikke blev til clean sheet i kampen mod OB, havde østjyderne inden opgøret holdt buret rent fem kampe i træk.

Stimen startede, da anfører Backman kom tilbage på holdet igen efter at have siddet ude med skade i starten af sæsonen.

Han mener selv, at hans defensive spillestil var lige, hvad der skulle til for AGF.

- Jeg er en "no-nonsense-defender" (kompromisløs forsvarer, red.) – lidt mere gammeldags i mit defensive spil. Det havde vi brug for efter en dårlig start på sæsonen, siger Niklas Backman.

En anden årsag til, at det kører på skinner for AGF for tiden, er ifølge Backman den gode atmosfære på holdet.

- Vi arbejder hårdt for hinanden, og det er vigtigt, når ligaen er så tæt, som den er.

- Stemningen i truppen har ikke været bedre i min tid i klubben, end den er nu, siger svenskeren, der har været i AGF siden 2016.

Matchvinderen mod OB, holdkammeraten Mustafa Amini, anerkender også anførerens vigtighed hos den østjyske klub.

- Han er en virkelig god forsvarsspiller og leder holdet nede bagfra, så på den måde er han vigtig, siger Mustafa Amini.

Alligevel vil australieren også gerne fremhæve reserverne, som han også har fuld tillid til.

- Vi har også to andre rigtig gode midtstoppere, Jesper Juelsgård og Sebastian Hausner, som er klar, hvis der skulle komme skader.

- Vi har to-tre gode spillere til alle positioner, så på den måde er vi godt dækket ind.

AGF kan hente sjette sejr på stribe, når FC Nordsjælland gæster Aarhus i næste runde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce