Annonce
Trekantområdet

Konfirmanders gyldne krucifiks stråler i frimenighedskirken

Årets konfirmander ved Ågård Frimenighed har skabt en krucifiks, der vil stå i kirken, frem til de skal konfirmeres til august. Foto: Ågård Frimenighed
Årets fire konfirmander hos Ågård Frimenighed har som en del af konfirmandforberedelsen skabt et gyldent krucifiks med den sejrende Kristus.

Ågård: Lige nu kan kirkegængerne i frimenighedskirken i Ågård lade blikket hvile ved noget nyt i kirkerummet, nemlig et gyldent krucifiks, skabt helt lokalt.

Det er nemlig årets fire konfirmander i Ågård Frimenighed, Josephine Bang Blichfeldt, Thyge Jensen Kraack, Laura Bredahl og Lærke Bredahl, der står bag dette helt særlige krucifiks, som de over en periode har arbejdet intenst på at skabe sammen.

At lægge bladguld på kristusfiguren er en kunst i sig selv. Foto: Ågård Frimenighed

Og ja, de har kunnet være sammen, trods coronasituationen.


Da der i år blot er fire konfirmander i Ågård Frimenighed, har det været muligt for os igen at mødes i konfirmandstuen

Henrik Jensen, frimenighedspræst


- Da der i år blot er fire konfirmander i Ågård Frimenighed, har det været muligt for os igen at mødes i konfirmandstuen. Over en periode har konfirmanderne kreativt arbejdet med at fremstille et større kunstværk, skriver frimenighedspræst Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Et varmt lys og den sejrende

Op mod påske tog konfirmanderne og frimenighedspræsten udgangspunkt i at se på forskellige krucifikser op gennem tiden. Karakteristisk er Kristus på korset enten skildret som den sejrende Kristus eller den lidende Kristus.

Konfirmanderne valgte at lave et stort krucifiks som den sejrende Kristus i et moderne billedsprog. Korset blev fremstillet i træ og derefter guldbronzeret.

Bag krucifikset er opsat en lyskæde, og når lyset er tændt deri, giver det et gyldent skær til krucifikset. Foto: Ågård Frimenighed

- Selve Kristusfiguren er lavet af selvtørrende ler. Så kom den sjove, men også håndværksmæssige svære kunst at belægge Kristusfiguren med ægte bladguld, skriver frimenighedspræsten i pressemeddelelsen, og forklarer videre:

- På bagsiden af ringen, bag korset, er påsat en led-lyskrans, som giver hele figuren et varmt indirekte lys.

Krucifikset blev opsat på alteret i Ågård Frimenighedskirke langfredag, hvor frimenighedspræst Henrik Jensen prædikede over Jesu korsfæstelse, og vil smykke frimenighedskirken, frem til de fire unge skal konfirmeres lørdag 21. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Annonce