Annonce
Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Sognepræst Steen Haarløv og kirketjener Anja Ebsen har måttet aflyse konfirmationen af 32 unge mennesker, da en af dem er ramt af coronavirus. Det er dermed anden gang, at konfirmanderne får aflyst deres konfirmation. Foto: Martin Franciere
32 unge mennesker har for anden gang fået aflyst deres konfirmation i Løgumkloster Kirke. Aflysningen skyldes, at en af kammeraterne er ramt af coronavirus: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være.

LØGUMKLOSTER: 32 unge mennesker skulle have været konfirmeret i Løgumkloster Kirke lørdag klokken 10, men med bare to dages varsel, er begivenheden aflyst. Årsagen skal findes hos en af de 32 konfirmander, der er ramt af corona-virus.

Dermed har de unge mennesker for anden gang fået aflyst deres konfirmation.

- Det er så synd for dem, som det næsten kan være, og det er naturligvis også synd for de berørte familier, siger kirketjener Anja Ebsen, der sammen med sognepræst Steen Haarløv, personale og menighedsrådet var med til at tage den tunge beslutning torsdag eftermiddag og aflyse den ellers længe ventede konfirmation.

Annonce

Steen Haarløv er også godt og ked af hele situationen. Det er hverken sjovt for de unge mennesker, deres familier, eller de restauranter og kroer, der skulle have været med til at gøre dagen til en minderig dag, at konfirmationerne er aflyst med så kort varsel. Men det kunne simpelthen ikke være anderledes, fortæller sognepræsten.

- Nej, vi var ikke i tvivl. Det er det meste ansvarlige at gøre. Det er vores borgerpligt, siger Steen Haarløv.

Klar til fest

De unge mennesker skulle have været konfirmeret på Store Bededag i starten af maj. Også den gang blev ceremonien i kirken aflyst. Håbet var så, at konfirmationen kunne gennemføres nu her i weekenden - men sådan skulle det altså ikke blive.

- Det er rigtig synd for dem og deres familier, men det kunne ikke være anderledes, siger Steen Haarløv og tilføjer, at med den nuværende situation i Løgumkloster, hvor også seks ansatte og børn i Markledets Børnehave er corona-ramt, ville det være at lege med ilden at gennemføre konfirmationerne, når nu én af de unge konfirmander er testet positiv.


Salmearkene var trykt, og jeg var i allerede gået i gang med at pynte kirken op med blomster. Vi manglede bare at hejse flaget.

Anja Ebsen, kirketjener, Løgumkloster Kirke


Mens de unge mennesker og deres familier højst sandsynligt var klar til lørdagens store begivenhed, så gælder det også Løgumkloster Kirke, hvor begivenheden skulle have fundet sted.

Løgumkloster Kirke er lukket land for 32 konfirmander lørdag. Til gengæld gennemføres ceremonien for syv elever fra Løgumkloster Friskole søndag, da de ikke har været i nærkontakt med den sygemeldte elev fra distriktsskolen. Foto: Martin Franciere

Nu behøver hverken organist Poul Skjølstrup Larsen, sognepræst Steen Haarløv eller kirketjener Anja Ebsen tage på arbejde. Og det selv om alt var så godt som klappet og klart.

- Salmearkene var trykt, og jeg var i allerede gået i gang med at pynte kirken op med blomster. Vi manglede bare at hejse flaget, siger Anja Ebsen.

Annonce

32 elever fra distriktsskolen

Bortset fra et par enkelte elever, der efter sommerferien er begyndt på efterskole, går alle 32 konfirmander på Løgumkloster Distriktsskole. 38 elever, to medarbejdere og en leder, der har været i kontakt med den sygemeldte elev, blev torsdag sendt hjem i uge fra skolen.

- Man er bare møgfrustreret, fortæller Kira Ørbekker, der er mor til en af de mange konfirmander, der har måttet aflyse konfirmationsfesten.

- Det er meget drastisk at aflyse, men det har jeg selvfølgelig fuld forståelse for, slår hun fast.

Steen Haarløv kan endnu ikke oplyse, hvornår man for tredje gang til forsøge at gennemføre konfirmationerne i kirken, som søndag gennemfører konfirmationen af syv elever fra Løgumkloster Friskole.

Annonce
Tønder For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Tønder

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Erhverv

Rasmus kører Syd- og Sønderjylland tyndt for at skifte nedslidte hestesko

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce