Annonce
Haderslev

Konflikt på Jomfrustien: Davidsen er uforstående over Harald Nyborg-planer

Davidsens byggemarked i Haderslev har udsigt til snart at få konkurrenten Harald Nyborg som nabo. Arkivfoto: Jacob Schultz
Mandag godkendte byrådets plan- og miljøudvalg Harald Nyborgs ansøgning om dispensation fra lokalplanen, så byggemarkedet nu kan udbygge det gamle posthus på Jomfrustien. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til konkurrentens mulige ankomst.
Annonce

Haderslev: Harald Nyborgs planer om at åbne et byggemarked i det gamle posthus er nu rykket et skridt nærmere. Mandag godkendte byrådets udvalg for plan og miljø nemlig en dispensation fra lokalplanen for den gamle posthusgrund på Jomfrustien, som Harald Nyborg gerne vil overtage.

Det betyder, at Harald Nyborg nu vil kunne realisere planerne om at udbygge posthuset med over 800 kvadratmeter, som JydskeVestkysten skrev i sidste uge.

Annonce

Davidsen: - Vi bliver ”tegnet ud” af masterplan

Hos kommunens hjemmehørende erhvervsvirksomhed - og et af landets største byggemarkeder - Davidsen, der har en afdeling lige over for det gamle posthus, er forståelsen for det nye projekt på posthusgrunden til at overse.

I et høringssvar til plan- og miljøudvalget hæfter Davidsen sig især ved, at en dispensation fra lokalplanen ikke harmonerer med den masterplan for Jomfrustien, der blev præsenteret for tre år siden.

JV har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Davidens adm. direktør Henrik Clausen. Pressefoto

I høringssvaret skriver Davidsen, at ”vi som har drevet tømmerhandel og byggemarked fra Bygnaf gennem 26 år er ”tegnet ud” af den samlede masterplan for Jomfrustien, og nu bliver en af vores konkurrenter i markedet pludselig ”tegnet ind” i projektet, ved at kommunen ønsker at dispensere for den nuværende lokalplan og fravige masterplanen.”

Det fremgår ikke glasklart af Davidsens svar, om virksomheden decideret er imod, at Harald Nyborg flytter ind i det gamle posthus.

JydskeVestkysten ville gerne have spurgte Davidsens administrerende direktør, Henrik Clausen, hvad han præcist mener om Harald Nyborgs ankomst, og hvorfor han først gør indsigelser mod masterplanen tre år efter, den blev præsenteret. Han har dog ikke ønsket at stille op til et interview med avisen.

Annonce

Udvalgsformand: Et høflighedsbrev


Jeg tænker, det er deres måde at sige det på, men de skal ikke være bange. Hvis der kommer en stor Harald Nyborg, er der ingen tvivl om, at det vil give noget positiv afsmitning på Davidsen. Bilforhandlere vil for eksempel heller ikke ligge for sig selv, de vil have tre andre rundt om sig.

Benny Bonde, formand for plan og miljøudvalget


I plan- og miljøudvalget tager man høringssvaret fra Davidsen med ophøjet ro. Udvalgsformand Benny Bonde (LA) kalder byggemarkedkædens indsigelser for "et høflighedsbrev":

- Jeg vil ikke sige, at Davidsen kommer meget nogle bekymringer, snarere nogle orienteringer om, at det undre sig over at være skrevet ud af masterplanen, mens nogle andre (Harald Nyborg red.) er skrevet ind. De har givet et svar, men de siger hverken for eller imod, siger Benny Bonde.

Men hvad tænker du om, at Davidsen ikke mener, at Harald Nyborg vil passe ind i den samlede masterplan for Jomfrustien?

- Jeg tænker, det er deres måde at sige det på, men de skal ikke være bange. Hvis der kommer en stor Harald Nyborg, er der ingen tvivl om, at det vil give noget positiv afsmitning på Davidsen. Bilforhandlere vil for eksempel heller ikke ligge for sig selv. De vil have tre andre rundt om sig, siger Benny Bonde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce