Annonce
Sønderborg

Kongehuset åbner for mere jagt i sønderjyske skove

Prins Joachim var i 2016 på kongejagt i Nørreskoven på Als. Nu kan man betale for at komme på jagt i flere af statens skove - dog uden prinsen. Arkivfoto: Timo Battefeld

Normalt er det kongehuset, lodsejere og lokale jagtforeninger, der har mulighed for at gå på jagt i de sønderjyske skove. I løbet af vinteren bliver det som noget nyt muligt at komme på betalingsjagter i fire skove og plantager i Sønderjylland.

Sønderjylland: Kongehuset har det privilegium, at det kan udnytte jagtretten i en række af Naturstyrelsens skove.

Derfor har prins Joachim sammen med en række inviterede jægere de seneste mange år været på jagt i sønderjyske skove og plantager.

Sidste år foregik kongejagten i de vestsønderjyske plantager, mens kongejagten året før fandt sted i Nørreskoven på Als. De øvrige jagter holdes af Naturstyrelsen sammen med lokale jagtforeninger.

Men i år bliver det muligt for flere at deltage i jagter i Naturstyrelsens sønderjyske skove og plantager.

- Det er et led i, at vi har skulle finde flere penge samtidig med, at Kongehuset er villig til at åbne op for, at alle folk kan komme med og deltage i jagterne, siger Lars A. Skovmøller, der er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen Sønderjylland.

Jagterne arrangeres som bevægelsesjagter, hvor jægerne sidder i skydetårne. Naturstyrelsens folk driver skovenen igennem med langsomtgående hunde, der sikrer at vildtet bevæger sig roligt gennem skovene.

- Vi går igennem med langsomtgående hunde, så vildtet bliver sat i bevægelse, det skulle gerne give nogle gode, sikre skud og en relativ stor succesrate, siger Lars A. Skovmøller.

Annonce

Jagterne

Der er jagt i Nørreskoven på Als onsdag den 14. november. Tirsdag den 20. november og onsdag den 16. januar er der jagt fra Lindetskovgaard ved Gram. Her jages der i flere skovområder. I januar er der jagt i plantagerne i Frøslev onsdag den 30. januar og Bommerlund den tirsdag den 22. januar. Der er mellem 22 og 30 pladser på hver jagt. Jagten i Bommerlund Plantage er udsolgt.

Jagterne kan findes og bookes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Dådyr og krondyr

Naturstyrelsen tager mellem 3000 og 4500 kroner pr. jæger for jagterne.

- Kongehuset har indvilget i, at befolkningen skal have mulighed for at deltage i jagt. Så kan man købe en plads, hvor man også får et måltid mad. Alle skulle gerne få lov til at skyde et stykke vildt. Det er det, det handler om, siger Lars A. Skovmøller.

De sønderjyske skove har de senere år oplevet en fremgang af større hjortevildt. I det østlige Sønderjylland har specielt dåvildtet oplevet vækst. I Nørreskoven på Als er der både rådyr samt en bestand af dådyr og krondyr, som oprindeligt er en flok undslupne dyr. Den vestlige del af Sønderjylland har en stor bestand af kronvildt. Der vil også være mulighed for at skyde ræv, mårhund - og vildsvin.

Prins Joachim kommer også i år på kongejagt. Kongehuset ønsker endnu ikke at oplyse, hvor og hvornår kongejagten foregår.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce