Annonce
Tønder

Kongen af Tøndermarsken

Arkivoto: Hans Chr. Gabelgaard

Den omfattende jordfordeling af statens jorde i Tøndermarsken er hovedsagligt blevet udført af én mand. Hans navn er Lausten.

Tønder: Et kæmpestort stykke jordfordelingsarbejde er ved at være slut i Tøndermarsken. Hans Lausten var et oplagt valg, da den daværende fødevareminister i 2012 besluttede at samle statens jorde i Tøndermarsken.

- Det lå i kortene. Jeg er nestor i jordfordeling og har arbejdet i styrelsens afdeling i Tønder i 17 år, forklarer Lausten, som havde visse betingelser for at påtage sig opgaven:

- Jeg ville have lov til at passe mig selv og gøre det på min måde. Og jeg ville ikke rende rundt med en bærbar computer. Jeg er 69 år, så det gider jeg ikke sætte mig ind i. Jeg har en sekretær, der tager sig af mine mails, og resten har jeg i hovedet.

Lausten er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at blive en god jordfordeler:

- Enten kan du lave jordfordeling, eller også kan du ikke. Man skal kunne se løsninger og idéer, vide hvornår man er på vej ud af en blind vej og være god til puslespil, så man kan få alle bytterne til at passe. Og så skal man først og fremmest være god til at snakke med forskellige mennesker.

Jordfordelingen i Tønder endte med at omfatte mellem 160-170 aftaler, hvilket ifølge Lausten er "voldsomt mange". Han stod med et kludetæppe af jordstykker, der tilhørte op til 400 ejere, og skulle forvandle en del af det til et stort, sammenhængende areal.

Annonce

Om jordfordelingen

Jordfordelingen blev sat i gang i 2012. Det er landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der har stået for opgaven frem til den 1. januar 2016, hvor ejerskabet af arealerne blev overdraget til Naturstyrelsen.Jordfordelingen har bestået af tre etaper. Den første etape havde skæringsdag den 1. april 2015. Den anden etape havde skæringsdag den 1. april 2017, mens den sidste etape har skæringsdag den 1. december 2017.

I første etape deltog 31 lodsejere. I den anden etape deltog 77 lodsejere og i sidste etape 40 lodsejere.

Samlet set er der blevet omsat for 43 mio. kroner i forbindelse med jordfordelingen og omsat 514 hektar jord.

For statens vedkommende er man endt med et cirka 200 hektar stort stykke jord i kerneområdet i Rudbøl Kog og Gl. Frederiks Kog samt yderligere cirka 50 hektar i Margrethe Kog.

Tønder frem for København

Tøndermarsken består af otte såkaldte koge (inddigede marskområder), og før jordfordelingen gik i gang, lå statens arealer spredt ud over alle kogene.

Lausten fik hurtigt kig på et areal i Rudbøl Kog i området mellem Vidåen og diget og i Gl. Frederikskog i den nordlige ende op mod diget.

- Her kunne jeg se, at der kunne laves et samlet kerneområde. Der er jo ikke noget ved at samle jorden, hvis der er pletter på kortet, smiler Lausten.

Herefter begyndte det lange arbejde med at kontakte ejerne og fortælle dem, hvad han havde forestillet sig.

- Her er du nødt til at afkode, hvad det er for nogle folk, du snakker med, og hvilken løsning, der vil passe bedst til dem. En kone ejer måske 5,3 hektar, så hvordan får man nu sådan et areal? Folk skal jo have det samme antal hektar, som de afgiver. Måske kan man løse det ved at slå to marker sammen og skal så spørge to andre ejere, om de er villige til at bytte. På den måde kører sagen hele tiden rundt i ens hoved, også når man er hjemme og sidder på sin egen traktor, fortæller Lausten, der ud over at være fuldmægtig i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er ejer af et landbrug ved Flensborg Fjord.

Han mener det har stor betydning, at han har base i styrelsens afdeling i Tønder og ikke i København.

- Det handler jo om at skabe tillid til folk og her afmonterer jeg en masse fordomme og barrierer med det samme ved at være fra området. Adressen i Tønder er et stort plus, siger han.

Detektiv på job

Det har været noget af et detektivarbejde at finde frem til ejerne.

- Marskjorden er ofte gået i arv gennem flere generationer, så der er ikke mange af de nuværende ejere, der bor i Tøndermarsken, og mange havde aldrig set deres jord. På den måde har arbejdet ført mig vidt omkring til Sverige, København, Køge, Husum, Hamborg og Berlin for bare at nævne nogen af stederne, siger Lausten og tilføjer:

- Jeg har heller ikke kun handlet med jord, men også med store følelser og folks bånd til fortiden. En del af opgaven har bestået i at få de rødder gravet op og plantet et nyt sted.

En særlig del af jordfordelingsarbejdet har handlet om jord, der er ejet af forskellige legater. Der er tale om velhavende Tønder-borgere, der for mange år siden har stiftet legater, hvor overskuddet går til forskellige formål. Man sikrede formuen ved at købe jord, og legaterne er i dag styret af Tønder Kommune, Møgeltønder Kirker og Højer Kirke.

- Vi har for eksempel et legat, der stammer helt fra 1770, mens de yngste af dem er fra omkring 1920. Den helt store opgave har været at finde jord til legaterne, så det hele gik op. Her mangler vi endnu at færdigforhandle de sidste 10-12 legater med Tønder Kommune, fortæller Lausten.

Det er alfa-omega, at tovholderen i jordfordelingsarbejdet ikke mister overblikket.

- Det gør jeg aldrig. Jeg er hammergod til at se på kort og sætte mig ind i det. Den største opgave er at tænke strategisk. Hvem skal man begynde med, og hvem skal man slutte med? Og hvordan undgår man at give en mark til én, som ville være bedre at give til en anden? Man skal hele tiden have nogle attraktive lunser tilbage, så man også får de sidste med, siger Lausten, der nu kan se enden på arbejdet.

Til gode for fugle og planter

Den 1. april 2017 afsluttedes jordfordelingsarbejdet for de private lodsejere. Og den 1. december er tredje og sidste fase slut, når de aftaler, der vedrører legaterne, forhåbentlig godkendes af Civilstyrelsen.

På det tidspunkt vil der være skabt et cirka 200 hektar stort, sammenhængende areal i kerneområdet samt yderligere 50 hektar i Margrethe Kog. På den måde mangler der kun cirka 40 hektar i Margrethe Kog for at hele den sydlige del af dette kog er ejet af staten.

Fra årsskiftet overgik ansvaret for jorden fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til Naturstyrelsen. Her vil man nu se på, hvordan man inden for Tøndermarkslovens rammer kan tilrettelægge driften, så fugle- og plantelivet tilgodeses mest muligt. Det kan for eksempel ske ved at gøre området mere vådt, sætte dyrene på græs og friholde området for jagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce