Annonce
Udland

Kongresleder fra USA: Vi er stadig med i klimakamp

Susana Vera/Reuters

Nancy Pelosi: Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne.

Den amerikanske kongresleder Nancy Pelosi siger ved FN's klimamøde COP25 i Madrid, at verden stadig kan regne med USA i kampen mod global opvarmning til trods for præsident Donald Trumps politiske linje.

Demokraten Pelosi er i Madrid sammen med 14 andre medlemmer af Kongressen for at gøre det klart, at en stor del af USA er stærkt indstillet på at leve op til de mål, som blev fastsat i Parisaftalen fra 2015. Dette gælder blandt andre de fleste demokratiske præsidentkandidater.

- Vi er her for at sige til alle Jer på vegne af Repræsentanternes Hus og USA's kongres, at vi stadig er med, erklærede Pelosi til store klapsalver.

- Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne, hed det videre.

Trump kalder global opvarmning for et "blufnummer", og han har trukket USA ud af Parisaftalen, som 196 lande har underskrevet. Dens overordnede mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau og stræbe efter at begrænse den til 1,5 grader.

USA spillede under Trumps forgænger, Barack Obama, en central rolle i bestræbelserne på at få aftalen på plads.

- Vi har et moralsk ansvar over for fremtidige generationer til at videregive denne planet på en bedre måde, understreger Pelosi og tilføjer:

- Vi ser klimaforandringer som et spørgsmål om offentlig sundhed.

Pelosi, som stod sammen med ledere fra blandt andre Costa Rica og Bangladesh, fastslår samtidig, at det også er et økonomisk spørgsmål, fordi det gælder alle de nye grønne teknologier.

- Og vi anser det også for at være et spørgsmål om national sikkerhed.

Kort forinden havde FN's generalsekretær, António Guterres, ved åbningen af klimamødet advaret om, at verdens regeringer risikerer at gå i søvne forbi " a point of no return".

Guterres, som er tidligere portugisisk premierminister og en ledende fortaler for mere ambitiøse indgreb for at standse klimaforandringerne, frygter, at der sker en form for kollektiv overgivelse over for for problemerne, hvilket han mener vil være skæbnesvangert for alles helbred og sundhed.

- Ønsker vi virkeligt at blive husket som generationen, der stak hovedet i sandet, sagde han ved åbningsmødet i det hangaragtige kongrescenter i den spanske hovedstad.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];