Annonce
Udland

Kongressen godkender slavernes befrielsesdag som ny helligdag

Allerede sidste år i forbindelse med Black Lives Matter-protester forsøgte demonstranter at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en helligdag, men forslaget blev dengang blokeret i Senatet. Billedet her er fra en demonstration i Brooklyn i New York City i juni sidste år. Foto: John Minchillo/Ritzau Scanpix
Nu mangler kun Bidens underskrift, før den 19. juni - Juneteenth - officielt er en national helligdag i USA.

Med et overvældende flertal har Repræsentanternes Hus i USA onsdag godkendt et lovforslag om at gøre den 19. juni til en ny national helligdag for at markere befrielsen af millioner af sorte slaver i USA.

Repræsentanternes Hus stemte for forslaget med stemmerne 415-14.

Det sker, dagen efter at Kongressens andet kammer, Senatet, tirsdag enstemmigt godkendte forslaget.

Annonce

Dermed mangler forslaget blot en underskrift fra præsident Joe Biden for at stå ved magt.

Det er endnu uvist, om forslaget kan nå at blive gjort til lov inden lørdag, hvor datoen falder i år.

- At udpege den 19. juni til en national helligdag vil øge bevidstheden om Juneteenth, siger republikanske Guy Reschenthaler, der er medlem af Repræsentanternes Hus.

- Det vil hylde sort historie og kultur. Det vil anerkende de amerikanere, som kæmpede og døde for at gøre en ende på slaveriet.

Datoen 19. juni, der går under navnet Juneteenth i USA, er en mærkedag for mange amerikanere, og den anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".

Juneteenth er en sammentrækning af ordene juni og den 19. på engelsk - June og Nineteenth. Det refererer til den 19. juni 1865, hvor enden på slaveriet i USA endeligt blev annonceret.

På den 19. juni 1865 fik de sidste slaver at vide, at de var frie.

Således informerede en sydstatsgeneral en gruppe slaver i Texas om, at de var blevet frigjort to år tidligere under præsident Abraham Lincolns emancipationsproklamation under Borgerkrigen.

Allerede sidste år i forbindelse med Black Lives Matter-protester forsøgte demokrater at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en helligdag, men forslaget blev blokeret af republikaneren Ron Johnson.

Tirsdag meddelte senator Ron Johnson dog, at han har droppet sine indvendinger, og bare timer efter vedtog Senatet forslaget.

Juneteenth bliver den første nationale helligdag i USA, siden Martin Luther King Day blev indført i 1983. Dagen, som markeres den tredje mandag i januar, er til ære for den amerikanske borgerrettighedsforkæmper.

/ritzau/Reuters

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Klodens ressourcer for i år er opbrugt - alt forbrug herefter er overforbrug

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce