Annonce
Tønder

Konkurrence, kampgejst og Kahoot: 10. klasser dystede i viden

Tirsdag den 8. oktober mødtes 400 10. klasseselever i Tønder Kulturhus. Der dystede de i en videnskonkurrence arrangeret af Tønder Bibliotek i forbindelse med projektet "Unge Kulturbærere". Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der blev dystet i syv forskellige kategorier til videnskonkurrencen "It's cool to know", som blev afholdt for 10. klasser fra Sønderborg, Vejle og Tønder i Tønder Kulturhus. Konkurrencen var en del af projektet "Unge Kulturbærere", og både stemning og kampgejst var høj til arrangementet.

TØNDER: Tirsdag formiddag var Tønder Kulturhus fyldt med omkring 400 10. klasseselever fra Sønderborg, Vejle og Tønder. De mange unge mennesker fyldte kulturhuset med jubel, kampråb og konkurrencegejst til en videnskonkurrence, der gik under navnet "It's cool to know". Her dystede eleverne på 65 hold i de syv kategorier FN's verdensmål, verdenskultur, verdensborger, dansk politik, kend dit bibliotek og vilkårlig viden.

Det foregik af flere runder på elevernes telefoner på quiz-appen Kahoot, hvor man ved hjælp af en skærm, som alle deltagende kan se, samt sin mobiltelefon, svarer på en række forskellige spørgsmål.

- Arrangementet går ud på at vise de unge, hvorfor det er sejt at vide noget. Vi vil som bibliotek gerne vise, at vi som en anderdeles samarbejdspartner kan være med til at skabe dannelse hos de unge, lød det fra Ahmad Joumaa, som er kulturformidler på Tønder Bibliotek, der er initiativtager til "It's cool to know".

Videnskonkurrencen var en del af projektet "Unge Kulturbærere", som er et dannelsesprojekt, der har til formål at give de unge en større demokratisk og kulturel dannelse, og er et samarbejde mellem Tønder10, Tønder Kommunes integrations- og kulturafdeling, et konsulentfirma og Tønder Kommunes Biblioteker.

Annonce

Det er rigtig fint og hyggeligt, og der er en god gejst hos eleverne. Det er en god måde at møde andre skoler på, så eleverne kan føle, at de er en del af noget.

Lene Stenger, afdelingsleder Tønder10

God stemning

Det var Ahmad Joumaa, som styrede videnskonkurrencen på scenen foran de 400 elever i Tønder Kulturhus. Stemningen var høj, og de unge var engagerede i konkurrencen. Efter hvert spørgsmål kunne de på en stor skærm se de tre hold, der foreløbigt var i top tre, og det affødte høje jubelråb i salen. Det glædede Ahmad Joumaa.

- Det går helt fantastisk. De tager det virkelig seriøst. Vi spurgte os selv, hvordan får vi de unge med på det her, og det gjorde vi med et konkurrenceelement. Vi håber, at det kan blive et årligt event, hvor vi også kan besøge de andre byer, fortalte han.

Lene Stenger, som er afdelingsleder på Tønder10, var sammen med en række lærere afsted med en gruppe elever. Som en del af "Unge Kulturbærere" har Tønder10 før lavet arrangementer med Tønder Bibliotek og Ahmad Joumaa, og det har de været glade for. Ifølge Lene Stenger giver "Unge Kulturbærere" god mening, da Tønder10 allerede arbejder en del med demokrati og solidaritet, og hun var ligesom Ahmad Joumaa positiv over tirsdagens arrangementet.

- Det er rigtig fint og hyggeligt, og der er en god gejst hos eleverne. Det er en god måde at møde andre skoler på, så eleverne kan føle, at de er en del af noget, sagde Lene Stenger.

Nye mennesker

"Hvilket brev får man, når man bliver udlært håndværker". Sådan lød et af spørgsmålene, de 65 hold skulle svare på. Derefter skulle de vælge en af fire valgmuligheder. Svendebrev, kongebrev, mesterbrev eller legatbrev.

En af de elever, som gættede med, var Louise Marie Callesen Lang. Hun var afsted med sine skolekammerater fra 10'eren i Sønderborg. Arrangementet overraskede hende positivt, også selvom det kunne gå bedre i konkurrencen.

- Der er virkelig god stemning i forhold til, hvad jeg havde forventet. Det er fedt at møde en masse nye mennesker, og jeg er sikker på, at vi nok skal få snakket med dem i pausen. Det går okay i konkurrencen. På et tidspunkt var mit hold på en 17. plads, men vi kom helt ned på en 38. plads, fortalte hun med et smil.

Ahmad Joumaa er initiativtager til arrangementet, og han styrede konkurrencen på scenen foran de mange elever. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Eleverne dystede i hold i syv forskellige kategorier. Blandt andet FN's verdensmål og dansk politik. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der lød både jubel og kampråb fra flere af de fremmødte 10. klasseselever. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var dyb koncentration, da der skulle svares på de mange spørgsmål. Det foregik via elevernes mobiltelefoner. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Eleverne brugte quiz-appen Kahoot, hvor man på en skærm, som alle deltagende kan se, kan se spørgsmål og fire svarmuligheder. På ens egen telefon vælger man så den farve og facon, som man mener tilhører det rigtige svar. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce