Annonce
Esbjerg

Konkurrence om Museumsplads og banegårds-arealer ved at tage form

Langtidsparkeringen Museumspladsen er en del af et større projekt, der skal skabe fornyelse og rekreative rammer i bymidten. Arkivfoto.
Efter to møder med interessenter og naboer til banegårdsområdet og Museumspladsen er Esbjerg Kommune og DSB Ejendomme klar til at udskrive konkurrence midt i august i år med kåring af vinderprojekt til februar næste år. Arbejdsgruppe skeptisk i forhold til økonomi.

Esbjerg: Der er gået omkring et år med møder, men nu ser den konkurrence, der i sidste ende skal munde ud i en transformation af banegårdsområdet og Museumspladsen i hjertet af Esbjerg, ud til at tage form.

Plan & Miljøudvalget har netop godkendt rammerne og hovedindholdet i oplægget til konkurrenceprogrammet. I den forløbne tid har der været holdt to interessent– og nabomøder for at få input til programmet, og der har været annonceret efter interessante konkurrence-teams til projektet, som Esbjerg Kommune og DSB Ejendomme har indgået en partnerskabsaftale om.

Ifølge formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), vil konkurrencen officielt blive udskrevet i midten af august i år, og det er planen, at vinderforslaget skal offentliggøres i februar næste år.

Konkurrencegrunden omfatter banegårdsbygningerne, banegårdspladsen, Norgesgade og Museumspladsen, men derudover er konkurrenceområdet udvidet med den DSB-ejede grund syd for shoppingcenter Broen.

Annonce

Afgørelse og rammer

  • Dommerkomiteen består af borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der er formand, formanden for Plan & Miljøudvalget, formand for Teknik & Byggeudvalget, direktøren for Teknik & Miljø, chefen for DSB Ejendomme samt tre fagdommere. Der er tilknyttet rådgivere til dommerkomiteen, herunder en særlig rådgiver vedrørende bedømmelsen af investeringsstrategien i konkurrenceforslagene.

  • Rammerne og visionerne for konkurrencen, som Plan & Miljøudvalget nikkede til på sit seneste møde, er følgende: Der skal være god sammenhæng i hele konkurrenceområdet og potentialet skal udnyttes bedre end i dag. Banegården skal være velfungerende, også i forhold til fremtidens krav og muligheder, og bylivet skal kunne udfolde sig i området. Derudover skal der ske et arkitektonisk løft af hele konkurrenceområdet. Sidst, men ikke mindst, skal der i konkurrenceforslagene ligge forslag til realisering og økonomi.

Skepsis

Arbejdsgruppen Museumspladsen, der blandt andet består af borgere bosiddende omkring pladsen, som i dag huser langtidsparkering, glæder sig over, at Esbjerg Kommune i denne omgang har sikret borgerinddragelse. Dog er gruppen en smule skeptisk i forhold til, at kommunen ønsker byggeri på pladsen, så man kan sælge en byggeret for at finansiere ønsket om en anden form for udnyttelse af området.

- Hvis præmisserne er givet på forhånd på grund af økonomi og et ønske om boliger, så er det jo blot et spil for galleriet. Kommunen og DSB meldte ud på mødet, at ambitionsniveauet for området er højt, men at økonomien samtidig er en udfordring, og de to ting rimer i vores øren dårligt. Vi er selvfølgelig helt bevidste om at der er økonomiske grænser, men hvis man ikke vil lave de rigtige langsigtede løsninger - og lander med en halv-dårlig løsning og samtidig noget påtvunget byggeri for at finansiere det - så er det både bedre og billigere at lade pladsen helt være, lyder det fra René Cramon på vegne af gruppen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) understreger dog, at alt er åbent:

- Det er en helt åben process, vi går ind, og intet er givet på forhånd. Jeg har tidligere sagt, at der både kan være et stort grøn areal, gode p-løsninger, ligesom jeg heller ikke vil udelukke boliger på pladsen. Det vil tiden og forslagene vise.

Ønskerne

Hovedparten af de beboere, der har ytret sig på mødet, ønsker ikke byggeri, men istedet at Museumspladsen bliver udnyttet til dels en park, der skal fungere som et rekreativt, grønt åndehul for byens borgere og besøgende og etableres i stil med IC Møller Parken, dels et underjordisk parkerings-anlæg, som kan afhjælpe parkerings-udfordringerne i hele bydelen for beboere, turister, pendlere og DSBs rejsende.

Derudover ønsker gruppen DSBs pakhus bevaret og udnyttet til kreativ udfoldelse, liberalt erhverv eller lignende, ligesom den grå administrationsbygning foreslås jævnet med jorden og pladsen udnyttet til af- og pålæsning af rejsende. Desuden er gruppen fortaler for, at banegårdspladsen og Norgesgade gøres indbydende, så den kan præsentere byen på en flot måde, når man træder ud af banegårdsbygningen, og Norgesgade ønskes forskønnet i samme stil som efter renoveringen af Englandsgade-Kirkegade.

Parkering

Karen Sandrini glæder sig over engagementet og interessen for områdets fremtid:

- Det er et yderst spændende projekt, der jo strækker sig over et meget stort område, og især det krav, at mindst 50 procent af Museumspladsen skal disponeres til grøn, rekreativ anvendelse. Men det er klart, at der skal være mulighed for at parkere - både for pendlere, beboere og de, der arbejder i Esbjerg. Det er en nødvendighed, som vi er nødt til at imødekomme. Storbykvalitet er også muligheden for at parkere, siger Sandrini.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce