Annonce
Tarm

Konservativ energiordfører: Prisen på kabler er ikke længere dobbelt op

- Vi skal have en diskussion om, hvordan vi skafer pengene til jordlægning, siger de konservatives energiordfører Orla Østerby (Kons.). Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern: De konservatives energiordfører, folketingsmedlem Orla Østerby, ser frem til at få nye facts på bordet i sagen om Energinets kommende strømmotorvej, der skal gå igennem Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Varde og Tønder kommuner.

- Der er fokus på sagen, fordi der øjensynligt er kommet nye oplysninger frem. Derfor skal vi have facts på bordet. Da man besluttede forbindelsen, mente man, at prisen ville være dobbelt op på jordkabler i forhold til luftledninger. Nu er der nogle, der siger, at det ikke er dobbelt pris mere. Hvad merprisen så er, skal vi have fundet ud af, siger Orla Østerby.

Han understreger, at der ikke kan lægges kabler i jorden på hele strækningen.

- Nogle steder må det være luftledninger. Men vi konservative har det sådan, at den særlige natur, vi har, skal vi passe på, så derfor skal vi jordlægge så meget som muligt, siger Østerby, der medlem af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Han peger på, at der sideløbende med planerne om at hænge luftledninger op i Vest- og Sydjylland, pilles der tilsvarende luftledninger ned til fordel for jordkabler andre steder i landet. Det sker i særlige forskønnelsesprojekter, blandt andet i Vejle Ådal, hvor 6,8 kilometer luftledninger og master fjernes.

- Når vi laver sådanne strømmotorveje, skal vi være opmærksomme på at passe på naturen. Men vi er også regeringsparti og derfor nødt til at se på forbruget af penge. Hvordan skaffer vi pengene til jordlægning? Det skal vi have en diskussion om. Pengene gror ikke på træerne. Vi har både et økonomisk ansvar, et ansvar for at vi kan finde pengene og et ansvar for at passe på naturen.

Dagbladet: Har lodsejerne langs strømmotorvej et begrundet håb om at undgå luftledninger?

- Jeg er klar over, at der er bekymrede lodsejere. Det er der, når vi laver infrastruktur. Vi er opmærksomme på det, og ministeren har meldt ud, at han vil se på sagen, siger Orla Østerby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Fynslund gør klar til LAN-party

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Vejen

Egnskor inviterer til syng sammen aften

Annonce