Konservative går nu til valg på at fjerne minimumstallet for, hvor store overbygninger skal være for at undgå lukning. Det skal skabe tryghed, men den tror borgmesteren ikke på.
Ansager: To år med for få elever, så lukker overbygningen. Det princip blev indført med den nye skolestruktur, men nu har Konservative skiftet holdning og går til valg på at ændre princippet.
Det er især i Ansager, at der har været stor debat om grænsen. Hvis princippet skal tages bogstaveligt, så vil 7.-9. klasse formentlig lukke i 2023, mens skolen har nogle af de sidste af de små årgange. Dermed kan overbygningen blive lukket kort før, at der egentlig er elever nok.
Minimumsgrænsen
Med skoleforliget er der indført en minimumsgrænse for overbygningsklasserne.I 7. og 8. årgang skal der være minimum 29 elever. Hvis der er under det tal to år i træk, så skal byrådet tage stilling til, om 7. og 8. årgang skal lukkes på den skole. Det træder i kraft i 2021, så disse årgange kan lukke fra 2023.
I 9. årgang skal der være minimum 25 elever. 9. klasser kan lukkes fra år 2021.
Der er også minimumstal for, hvornår en hel skole kan lukkes. Det har Konservative ikke foreslået at ændre på.
Lukker næppe
Niels Christiansen tror ikke på, at byrådet ikke vil lukke en skoles 7.-9. klasse i den situation. Men han mener, at det skaber utryghed i Ansager, at muligheden eksisterer.
- Der er ingen grund til at have den usikkerhed. Hvis man kan se, at det går op igen, så vil man jo alligevel ikke lukke en skoles overbygning på grund af en midlertidig situation, siger han.
I forhold til de her argumenter, du kommer med om usikkerhed, er der ikke noget, der har ændret sig, siden I diskuterede skolestrukturen. Dengang vidste I også, at det ville give usikkerhed. Dengang vidste I også, at der var klassetrin, der var ret små i en overgang, før der ville komme større klassetrin igen. Så hvad har ændret sig?
- Det er simpelthen, at vi er blevet klogere, siger Niels Christiansen.
Forliget står ved magt
Borgmester Erik Buhl (V) har samme analyse som Niels Christiansen. Hvis byrådet i 2023 kan se, at der er større klasser på vej, så vil byrådet næppe lukke overbygningen.
Men han er uenig i konklusionen. Han mener, at det giver mening at have nogle retningslinjer, som skolerne kan forholde sig til. Og så mener han ikke, at det skaber mere tryghed at fjerne minimumsgrænsen.
- Hvis vi ingen regler havde, så havde vi usikkerhed hvert år, når vi lægger budget, siger Erik Buhl.
Han påpeger også, at det er Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale, der har indgået aftalen om en minimumsgrænse.
- Og jeg tror ikke umiddelbart, der bliver ændret på det.
Ingen fredning
Ifølge Niels Christiansen skal det konservative udspil ikke forstås på den måde, at overbygningerne bliver fredet. Byrådet har stadig mulighed for at lukke overbygningen, hvis det vurderer, at der ikke er elever nok til, at det er forsvarligt. Det er de faste kriterier for, hvornår en overbygning er for lille, som partiet vil fjerne.
- Der er ikke tale om en evighedsgaranti, siger han, der alligevel mener, at det giver mening at fjerne de "firkantede regler":
- Når man oplever en kort årrække med få elever, og det så går fremad igen, så skal det ikke være grund til at starte det store maskineri. Det burde give mere sikkerhed til et lokalsamfund.
Foreslår samarbejde
I det konservative forslag skal skolerne til gengæld forpligtes til at samarbejde med andre skoler, hvis de har få elever i overbygningen. Samarbejdet kan også være med private skoler.
- Man kan samarbejde om at sikre et niveau, siger Niels Christiansen.