Annonce
Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Wittenberg Plads kan blive en attraktiv by-plads, men det kræver, at bilerne kommer væk. Foto: Michael Mogensen
Kjeld Thrane, der er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, mener trods manges nej til ekstra p-dæk ved Barkentins Plads, at parkering kun er en lille del af en større udvikling af Haderslevs midtby.

Haderslev: En optælling, som JydskeVestkysten har gennemført på baggrund af tal fra Haderslev Kommune, viser, at der 11 steder helt tæt på Haderslev indre by er 960 parkeringspladser. Hertil kommer parkeringspladserne ved Gammelting, Dannevirkestræde og Hertug Hans Plads få hundrede meter fra Torvet. De er ikke med i opgørelsen.

Kjeld Thrane, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti. Da vi skrev om jeres forslag med det ekstra parkeringsdæk på Barkentins Plads og lagde det ud på JVs Facebook-side, var der overvældende mange, der tilkendegav, at investeringer i et p-hus eller ekstra parkeringsdæk ikke er nødvendigt. Nogle kaldte det endda direkte tåbeligt. Hvad siger du til det?

Parkeringspladser centralt

Der er 960 parkeringspladser centralt på 11 steder helt centralt i Haderslev.

Af de 960 medtalte pladser er 452 parkeringspladser uden tidsbegrænsning – heraf alene 152 ved det gamle rådhus i Gåskærgade.

Dertil kommer 288 pladser, hvor man må holde tre timer, 143 pladser med en tidsbegrænsning på to timer og endelig 58 plader, hvor man maksimalt må holde en time.

Ud over disse kommer 19 handicap-pladser samt et utal af p-pladser med en begrænsning på en halv time eller mindre.

- Det er selvfølgelig en melding om, hvad folk tænker lige i det øjeblik. For os handler det ikke kun om et parkeringshus eller parkeringsdæk. Det handler om at udvikle hele bymidten og få aktiviteter ind. Vi vil gerne have flere aktiviteter, der kan trække flere folk til, og derfor indgår forslaget om det ekstra parkeringsdæk som en del af en samlet strategi. For os handler det også om, at når man ikke bor i byen og kan tage en cykel til bymidten, skal det alligevel føles nemt at komme hertil, siger Kjeld Thrane.

Annonce

Rådhus-pladser er usikre

Nu er det gamle rådhus jo blevet tømt, og mange p-pladser rundt om rådhuset - faktisk 152 pladser - er friholdt. Har det ingen betydning?

- Jo, men det er på den korte sigt. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis og når der kommer noget andet ind i det gamle rådhuskompleks. Så får de måske brug for pladserne. Vi ved heller ikke, hvad der kommer til at ske med Damparken, eller hvis vi fjerner parkeringspladserne fra Wittenbergplads. Det skal vi derfor tænke med.

For nogle år siden var du og dit parti med til at investere i et elektronisk p-henvisningssystem, så bilisterne lettere kan finde en ledig p-plads plads. Har det ikke løst en stor del af udfordringerne med at finde en parkeringsplads i indre by?

- Det har helt klart hjulpet. Man kører ikke til steder, hvor der er fyldt, og det er blevet lettere at finde rundt.


Hvis man kun ser på parkeringshus og ikke indtænker de andre ting, så kan forslaget selvfølgelig godt virke en smule smalsporet, men parkeringsspørgsmålet er en del af en større strategi.

Kjeld Thrane, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti


Men er der så brug for flere parkeringspladser og et parkeringsdæk?

- Hvis man kun ser på parkeringshus og ikke indtænker de andre ting, så kan forslaget selvfølgelig godt virke en smule smalsporet, men parkeringsspørgsmålet er en del af en større strategi. Det er den gamle historie. Er det hønen eller ægget, der kom først? Igen, for os handler det om at udvikle hele bymidten og få aktiviteter ind, som kan tiltrække flere. Kommunen skal skabe skabe rammerne for det, og det er i det lys, vores forslag skal ses.

Annonce
Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sønderjyske Fodbold

Michael Boris havde forventet mere af sine spillere

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce