Annonce
Indland

Konservativ-profil takker Pia Kjærsgaard trods babysag

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Folketinget skal have ny formand, efter at flertallet er skiftet. Siden 2015 har Pia Kjærsgaard haft posten.

En lille uge efter valget til Folketinget skrev den tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard det åbenlyse på Facebook: Hun er - snart - færdig som Folketingets formand.

Det stod reelt fast efter valget i sidste uge, hvor blå blok mistede flertallet. En række partier i rød blok har længe ønsket en ny formand for Folketinget. Pia Kjærsgaard er ikke en samlende figur, har kritikken blandt andet lydt på.

Hun har også lagt sig ud med politikere fra blå blok. Tidligere på året skabte det eksempelvis overskrifter, da det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard havde taget sin lille datter med til en afstemning i salen.

Men inden den fandt sted, måtte datteren sendes ud. Pia Kjærsgaard mente ikke, at en baby skulle være til stede i salen.

Efterfølgende er reglerne blevet skærpet, og det er ikke længere tilladt at tage et barn med i Folketingssalen.

Men den strid har Mette Abildgaard lagt bag sig.

- Tak til Pia Kjærsgaard. Din ledelsesstil har ikke altid været for børn og har til tider delt vandene, skriver Abildgaard på Twitter, hvor hun har indsat en smiley efter ordet "børn".

- Men fælles respekt for, at du fik renoveret Folketingssalen, så den blev tilgængelig for mennesker med handicap. Du har knoklet, som du mente, tjente folkestyret bedst. Tak, tilføjer Abildgaard.

Pia Kjærsgaard har været formand for Folketinget siden valget i 2015.

- Jeg har haft det ærefulde hverv i fire år, og jeg har glædet mig over hver dag.

- Vi skal alle være stolte af vores velfungerende folkestyre. Nu er jeg tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og jeg ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde. Der er nok at gå i gang med, skriver Pia Kjærsgaard på Facebook.

Dansk Folkeparti fik et dårligt valg og mistede 21 mandater. Partiet gik dermed fra 37 til 16 mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce