Annonce
Haderslev

Konservative: 500 skal hvert år flytte til Haderslev

Kjeld Thrane er i spidsen for det konservative hold. Han glæder sig til valgkampen sammen med Tina Rosenkilde-Hansen, Kristina Winterskov Møller, Jannie Boysen Westergaard og Jens Asmussen. Foto: Inge Rogat Møller
Det Konservative har udformet et fyldigt valgprogram, der angiver retningen for de næste fire års arbejde. Målet er en sænkelse af skatteprocenten, flere indbyggere er midlet.

Med en skatteprocent på 26,3 procent ligger Haderslev Kommune helt i top i forhold til de omkringliggende kommuner.

Ambitionen for Det Konservative Folkeparti er derfor klar. Både skatteprocenten og grundskylden skal på længere sigt ned. 0,6 procentpoint for at være præcis.

Sænkelsen af skatteniveauet er én af de visioner, som Det Konservative Folkeparti derfor går til valg på. Haderslev skal nemlig ifølge partiet fremstå som en kommune, der er attraktiv at bo, arbejde og uddanne sig i. Det opnås ifølge partiet blandt andet gennem en lavere skat.

Annonce

Under overskriften ”Klima, vækst og udvikling” har det konservative hold med borgmesterkandidat Kjeld Thrane i spidsen derfor sat kursen mod det nye rådhus på havnen med et valgprogram, der definerer, hvad de konservative står for, og hvad partiet vil arbejde for.

- Hvad gør vi godt, og hvad kan vi gøre bedre, siger Kjeld Thrane, som ser frem til at dyste om vælgernes gunst i den kommende valgkamp, hvor hans og partiets mål er klart: De konservative skal genvinde fortidens stolthed, og en konservativ skal være borgmester.

500 nye om året

Vækst er afgørende. Finansieringen af en lavere skatteprocent skal ifølge de foreløbig syv konservative kandidater kommer fra en ambitiøs bosætningspolitik, som kan skaffe kommunen flere skatteydere.

- Vi foreslår, at Haderslev Kommune i den kommende valgperiode vokser med 500 borgere om året – fra knap 56.000 indbyggere i dag til 58.000 den 1. januar 2026, lyder det fra det konservative hold, der siden i vinter har arbejdet ihærdigt på at formulere politikken i valgprogrammet.

En præstation i sig selv. Ifølge Haderslev Kommunes egen prognose frem mod 1. januar stiger indbyggertallet fra begyndelsen af 2017 til begyndelsen af 2027 fra 56.046 indbyggere til 56.076 personer - en samlet stigning på 0,1 procent.

Hver af de syv kandidater har bidraget til valgprogrammet. Martin Karas Christiansen, Jannie Boysen Westergaard, Tina Rosenkilde-Hansen, Kjeld Thrane, Kristina Winterskov Møller samt Jens Asmussen har hver deres mærkesager. Kim Soblis Koch var ikke tilstede ved fotograferingen. Foto: Inge Rogat Møller

Spændende arbejdspladser til både mor og far kombineret med gode kommunale tilbud, der passer til de enkelte familier skal gøre det attraktivt at flytte til Haderslev. Eksempelvis ønsker Det Konservative Folkeparti at der arbejdes på at få børnehaver og daginstitutioner med fleksible åbningstid, ligesom forsøg med åbningstid hele døgnet bør undersøges og prøves. Flere og flere forældre har ifølge partiet behov for pasning i aften- og nattetimerne.

I skolen skal der skaffes mere plads til idrætstimer samt undervisning i sund levevis. Elevernes tyskkundskaber skal også styrkes, lige som lærerne skal stille højere krav og forventninger til den enkelte elev.

Annonce

Boliger og arbejdspladser

Alle de kommunale kerneområder er inddraget for at fremme det ambitiøse mål, lige som der hele tiden skal arbejdes på at skaffe nye, attraktive bosætningsmuligheder til nye indbyggere - på både landet og i byen.

Haderslev Havn er unik ifølge de konservative, og ifølge dem skal udviklingen her både fortsættes og intensiveres, så der kan blive solgt yderligere arealer på havnen.

De konservative stemte for boligprojekterne på Honnørkajen, der var i stærk modvind sidste efterår og vinter. Udviklingen på havnen skal ifølge de konservative som hovedregel følge masterplanen. Dog bør der tages skyldigt hensyn til aktuel efterspørgsel og at man sikrer forskelligt og varieret arkitektur. Desuden bør der ved salg af kommunal jord også tilgodeses købere med spændende og kreative, men også dyrere, arkitektoniske løsninger via udbudsprisen.

Vi kommer med en vækstdagsorden, der kan trække flere lønninger til Haderslev Kommune, og som vi kan arbejde henimod i stedet for at love.

Kjeld Thrane, spidskandidat og borgmesterkandidat fra Det Konservative Folkeparti

Hver af de indtil videre syv kandidater har bidraget til valgprogrammet på 48 sider, der både er en guide for vælgerne - men også for kandidaterne selv. Hver af kandidaterne har derfor også fået mulighed for at komme med bud på hjertebørn, som Kjeld Thrane kalder de mange ideer.

- Vi kommer med en vækstdagsorden, der kan trække flere lønninger til Haderslev Kommune, og som vi kan arbejde henimod i stedet for at love, siger Kjeld Thrane.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Udviklingshæmmede Jens elsker store maskiner: Nu har han fået 'sin egen' hos stor industrivirksomhed

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE til kamp mod topholdet: Aggressiviteten skal med til Herning

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce