Annonce
Varde

Konservative er klar til at undersøge behovet for forlængelse af Vestkystvejen

Vestkystvejens forlængelse går i sit oprindelige forslag fra Billum og og til Nybro, markeret med blå prikker. Kort: Kortforsyningen/Arealinformation
Steen Holm Iversen (K) finder, at fremkommelighed er altafgørende for vækst og udvikling i Varde Kommune. Borgmesterkandidat Mads Sørensen fra Venstre er mere lunken, da kommunen ikke har råd til en forlængelse af Vestkystvejen.

Varde Kommune: Da Ribe Amtsråd i 2005 besluttede, at Vestkystvejen skulle forlænges fra Billum og op til Vittarp ved Nybro Gasbehandlingsanlæg, var det opfyldelsen på flere årtiers gamle ønsker. Så da Varde Byråd i 2010 begravede vejprojektet til mellem 60 og 104 millioner kroner, var det en hel generations ønske, som blev begravet.


Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi skal have placeret Vestkystvejen på den politiske dagsorden. For selv om rute 11 udvides, ændrer det ikke på trafikken på Nymindegabvej.

Gruppeformand Steen Holm Iversen, Det Konservative Folkeparti


Annonce

Vestkystvejen blev ofret på alteret af en udvidelse af rute 11 fra Korskro til Varde, som kun havde byrådets og især borgmestrenes opmærksomhed. En næsten gratis omgang, da det er staten, som betaler de 400 millioner kroner til udvidelsen, som der er opbakning til fra et enigt Folketing.

Meget er forandret

Men Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Steen Holm Iversen i Varde Byråd, har ikke glemt en forlængelse af Vestkystvejen.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi skal have placeret Vestkystvejen på den politiske dagsorden. For selv om rute 11 udvides, ændrer det ikke på trafikken på Nymindegabvej. Vi bliver nødt til at fokusere på fremkommelighed, siger Steen Holm Iversen.

Men da meget er forandret siden 2005, da amtet lavede forprojektet til en udvidelse af Vestkystvejen, foreslår han, at der laves en ny trafikanalyse i stil med den, som borgmester Gylling Haahr (V) selv fik Cowi til at lave for rute 11. En rapport, som også skal se på, om det samfundsøkonomisk er fornuftigt at forlænge Vestkystvejen med 6,4 kilometer.

- Infrastruktur skaber også udvikling og vækst, siger Steen Holm Iversen.

Annonce

Ny flaskehals

Venstres borgmesterkandidat, Mads Sørensen, er mere lunken i sin tilgang til Vestkystvejen.

- For nuværende har jeg svært ved at se, at kommunens økonomi kan bære en Vestkystvej, siger Mads Sørensen.

Han bakkes op af viceborgmester Anders Linde (V), der ellers tidligere var stor tilhænger af en forlængelse af Vestkystvejen:

- Det er ikke længere et kardinalpunkt for mig. Hvis du forlænger Vestkystvejen, så skubber du flaskehalsen til Esbjerg, siger Anders Linde.

I dag er flaskehalsen for ham rute 11 fra Varde til Korskro, som han for nylig selv fik at føle.

- Jeg var så dum for 14 dage siden en lørdag at køre til Korskro. Det tog 35 minutter, siger han med et smil over læberne.

Vestkystvejen

Vestkystvejen er en del af rute 463, og den har sin begyndelse eller slutning ved rundkørslen ved Kjersing i Esbjerg ved motorvej E20.

Den første del af strækningen hedder Vestkystvej for derefter at hedde Tarphagevej, som slutter i rundkørslen i Billum. I daglig tale kaldes hele strækningen Vestkystvejen. Rundkørslen blev netop anlagt med det formål at forlænge Vestkystvejen fra Billum og op til Vittarp ved Nybro Gasbehandlingsanlæg.

En strækning på cirka 6,4 kilometer, og som vil lede både tung trafik og turister uden om Varde by og op til sommerhusområderne ved Henne Strand, Lønne, Houstrup, Bork og Bjerregård. Og en lang strækning på Nymindegabvej ned til Tænd-Pibe-Krydset og Varde vil blive aflastet.

Det blev faktisk besluttet af Ribe Amtsråd i forbindelse med Regionsplan 2016 fra 2005. Forlængelsen af Vestkystvejen blev af amtsrådet vurderet så vigtig, at der skulle reserveres jord til projektet.

Som bekendt så lukkede landets amter den 31. december 2006. Den ny Varde Kommune arvede projektet, som amtet havde brugt en halv million kroner på, men der fulgte ingen penge med.

Sammenlægningsudvalget – kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de fem kommuner, der dannede Varde Kommune – vedtog i 2006 at gå videre med projektet, der dengang kostede 65 millioner kroner. Men kun hvis pengene kunne findes. Det lykkedes ikke, hvorfor Varde Byråd i 2010 begravede en forlængelse af Vestkystvejen, som blev anslået til at koste mellem 60 og 104 millioner kroner. Samtidig blev arealreservationerne ophævet.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Varde For abonnenter

Lystfiskere fatter ikke Fødevarestyrelsens forbud: Årtiers succesfyldt yngelpleje sat på pause på grund af fiskevirus i dambrug

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Varde

Stig hænger plakater op, selv om han og Conny måtte have krisehjælp: Derfor bakker hustruen op om genvalg

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce