Annonce
Varde

Konservative kalder ministeren i samråd om kasernekaos

Garnisonskommandant Torben Dixen Møller fra Oksbøl Kaserne vurderer, at ISS Facility Services har undervurderet opgavens omfang og nu forsøger at spare sig til et overskud. Men det har voldsomme og helt groteske konsekvenser. Han har selv oplevet, at det tager fire dage at få skiftet en pære. Foto: Henrik Reintoft
Forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K) vil have rettet op på de kritisable forhold på Forsvarets etablissementer. som lige nu er præget af kaos.

Forsvar: Den konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, kan ikke vente på, at der sker noget på landets kaserner, flyvestationer og flådestationer.

- Jeg har i dag indkaldt ministeren i samråd. Det er utilstedeligt. Det skal rettes op i indeværende forligsperiode, siger Niels Flemming Hansen med henvisning til, at det nuværende forsvarsforlig varer til udgang af 2023.


Jeg har i dag indkaldt ministeren i samråd. Det er utilstedeligt. Det skal rettes op i indeværende forligsperiode.

Forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K)


Han vil have forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at forholde sig til, hvordan ISS Facility Service fremadrettet kan sikre en tilfredsstillende service efter den langvarige og massive kritik, som forsvaret har ytret.  Service dækker over forplejning, rengøring og vedligehold af tekniske installationer.

Forrykt

Som Avisen Danmark skrev både søndag og mandag, så er der oprør på mange af Forsvarets etablissementer, siden ISS Facility Services den 1. februar 2018 overtog driften inden for ni området. En kontrakt til tre milliarder kroner over seks år.

Niels Flemming Hansen hæfter sig især ved garnionskommandant på Oksbøl Kaserne og oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiments opråb. Som han siger:

- Det er fuldstændig forrykt. Folkene er dybt frustrerede. De slår op i banen og har på mange måder opgivet.

Blandt andet er der massive klager over maden, manglende rengøring og et system, hvor det kan tage adskillige dage at få udskiftet en pære.

- Det skriger til himlen, siger Niels Flemming Hansen.

Forsiden netop nu
Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud