Annonce
Varde

Konservative og massive protester får antallet af nye sommerhusgrunde til at krympe

Venstre lagde i første omgang op til at søge om lov til at planlægge 410 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. Nu lyder ansøgningen på 60-80 grunde ved Henneby.

Henneby: Siden 1994 har Folketinget ikke tilladt at etablere nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Det er som regel tre kilometer ind i landet. Men den nuværende regering med den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen meldte i april ud, at den vil tillade udlægning af 1.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen, hvilket fik Venstre Preben Friis-Hauge til at udbryde.

- Hvis vi kan få 400, så tager vi 400.

Det var nu 410 grunde i Ho, Lønne og Henneby. Det blev efterfølgende barberet ned til 250 grunde i Henneby til stor irritation for de konservative gruppeformand Niels Christiansen, som kom i en åbenlys clinch med Preben Friis-Hauge i JV-artiklen "Politik Preben er så træt af Natur Niels."

Men efter skærmydslerne og en høring om en ny planstrategi for kystturisme i Varde Kommune, er der nu nået enighed i plan og teknik om kun at søge 60 til 80 sommerhusgrunde ved Henneby.

- Det er ikke så mange sommerhusgrunde, men det er vigtigt, at vi er enige i udvalget og giver et godt signal til ministeren, siger Preben Friis-Hauge, der er formand i plan og teknik.

Annonce

Ansøgningen

Varde Kommune skal inden den 15. oktober søge om lov til at få del af puljen på 1.000 sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen.Der søges om et mindre område med plads til 60 grunde á 1.500 kvadratmeter ved Henneby. Det er vest for campingpladsen og syd for golfbanen.

Hvis Varde Kommune får del i puljen, skal der efterfølgende laves en lokalplan for det nye sommerhusområde.

Ejer vil ikke sælge

Der har været ret så massive protester over planerne, hvilket kan ses af de 15 høringssvar. Blandt andre ønsker Stanley Johansen, ejer af jorden ved Hennegaard, slet ikke vil sælge jord til sommerhusene. Kun et lille stykke jord op mod campingpladsen og golfbanen.

- Jeg har lyttet til de mange høringssvar og vil forsøge at tage mest muligt hensyn, siger Preben Friis-Hauge om det reducerede antal sommerhuse.

Niels Christiansen, der lidt mod sædvane har gjort indsigelse mod planerne i et høringssvar, glæder sig over resultatet.

- Og det glæder mig, at der har været så markante indsigelser. Det er et godt udfald og en god reduktion, siger Niels Christiansen.

Politik er det muliges kunst, selvom han fortsat finder, at Varde Kommune ville være langt bedre stillet ved at søge om lov til at udlægge nye sommerhusgrunde vest for Jegum Ferieland. Her ligger der i dag en mindre svinefarm, og den ligger også inden for kystnærhedszonen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce